Blooms digitale taksonomi

15. april 2012

Artikler

Artiklen beskriver, hvordan en meget anvendt og kendt model for identificering og evaluering af læringsmål kan udvides til i højere grad at rumme nogle af det 21. århundredes læringskompetencer og vidensformer. Formålet er også at inspirere undervisere til at reflektere over modellen i forhold til egen undervisningspraksis.

Blooms taksonomi 2001

Blooms taksonomi er oprindeligt fra 1956 og giver gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau. Blooms taksonomi er meget kendt og har påvirket skolesystemers læseplaner – og ikke mindst kriterier for bedømmelse – verden over.

Da modellen har en del år på bagen, er den blevet tilpasset og revideret i flere omgange. Herunder har vi oversat modellen “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt holdt den op imod, hvilken type vidensform der er i spil.

Kommentar til modellen

Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

Blooms digitale taksonomi

De seks kognitive kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. Dog tager de ikke eksplicit højde for de nye målsætninger, processer og handlinger, der er forbundet med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og elevernes liv. Andrew Churches har prøvet at udbygge modellen med en række verber, så den i højere grad kommer til at rumme disse nye aspekter. Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”. I modellen herunder har vi ladet os inspirere af Andrew Churches’ tanker og givet nogle eksempler på web 2.0-værktøjer, der kan understøtte og kvalificere de enkelte kategorier.

Kommentar til modellen

Modellen er på ingen måde en facitliste. Snarere kan man se de nye, “digitale” tilføjelser som eksempler og en kilde til inspiration og som en guide i planlægning og evaluering af sin undervisning:

Hvordan tilrettelægger jeg mit undervisningsforløb (didaktiske design), således at eleverne har mulighed for at udvikle kompetencer inden for de ønskede kategorier?

Man kan også bruge modellen til refleksion over egen praksis:

  • Hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med? 
  • Hvilke arbejder de ikke med?
  • Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?
  • Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere? 

De web 2.0-tjenester vi har valgt at vise i modellen er ikke “låst” til den enkelte kategori. Det kommer meget an på, hvordan tjenesterne anvendes. F.eks. kan simpel brug af social bookmarking-tjenesten “Diigo” bruges til blot at gemme ressourcer og links (kategorien “huske”). Bruges tjenesten mere avanceret, kan også det at “anvende”, “analysere” og “vurdere” viden og ressourcer rummes i tjenestens muligheder, samtidig med at den har et enormt kollaborativt potentiale. Dette gør sig gældende ved de fleste af de nævnte web 2.0-tjenester.

Du kan læse mere i dybden på Andrew Churches’ wiki:
http://edorigami.wikispaces.com/Bloom%27s+Digital+Taxonomy

– og du kan se flere eksempler på tjenester og apps, der understøtter de enkelte kategorier her:
http://www.schrockguide.net/bloomin-apps.html

Afslutning

Som nævnt tidligere er “Blooms digitale taksonomi”  ikke en facitliste, og der vil komme nye tilføjelser, efterhånden som nye medieteknologier bliver en del af vores hverdag. Den er snarere et inspirerende skridt på vej mod en forståelse og udvikling af en bevidsthed om, hvordan vi kan udnytte de digitale muligheder til at kvalificere elevernes læring. Modellen er således en dynamisk størrelse, der ændres over tid. Med det “in mente” spørger vi afslutningsvis:

Hvilke andre digitale tilføjelser kunne være vigtige i forhold til at udvikle effektive læringskompetencer i det 21. århundrede?

Om Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler, UCL. Brænder for god undervisning, læringsteknologi og didaktik - og for at vores unger skal rustes bedst muligt til fremtidens samfund.

Se alle indlæg af Ture Reimer-Mattesen

34 Svar til “Blooms digitale taksonomi”

  1. Henrik Halle Siger:

    Blooms taksonomier er meget interessante i forhold at planlægge undervisningen over lange tidsrum.
    Jeg har tidligere set på takssonomierne i forhold til fysik/kemi, biologi og matematik. Der tog jeg fat i trinmålende for de pågældende fag. Det interessante her er at der fra uvms side ikke lægger op til en udvikling.
    Ser man på trinmålene så behandler de kun huske og forstå, altså de to laveste niveauer.

    Det betyder jo heldigvis ikke at vi ikke behøver at planlægge vores undervisning bedre.

    Det er meget interessant med IT udviklingen på takssomomierne. Men det er for tidligt i forløbet til at jeg kan forholde mig til om der er mangler i listen.

    Henrik

    Svar

    • Charlotte Tørngren Siger:

      Hej Henrik.

      Jeg kunne da godt tænke mig at se, hvordan det kunne anvendes i forbindelse med kemi, og så selvfølgelig sammenholde det med det, jeg sædvanligvis foretager mig i undervisningen. Jeg underviser i kemi-delen af naturfagspakken på HF. Og jeg kunne da godt tænke mig at arbejde lidt videre med det.

      Charlotte

      Svar

  2. Gitte Siger:

    Ja det er jo svært ikke at være enig med dig, Henrik. Jeg selv har min undervisningshverdag i den danske sektion på Europaskolen i Bruxelles, og her er springer det absolut også i øjnene, hvordan vores mål og evalueringer bevæger sig på de laveste niveauer i pyramiden.

    Nu siger du, med et glimt i øjet, at det betyder, vi ikke behøver planlægge vores undervisning bedre. Men samtidig oplever jeg, at det “lave” niveau i kravene til elevernes tænkning og reflektion, kan være en direkte hæmsko for mange lærere. For med det tidspres, der også opleves, er det noget af et sats at bruge tid på det ekstra. For du belønnes ingen steder for at nå helt til tops i pyramiden i 50 % af pensum (ja vi har et reelt pensum her), hvis du samtidig ikke har tid til at dække resten, så de kan bestå de skriftlige og ret så (udenadslære-)krævende tests.

    Jeg har flere gange afholdt kortere workshops og oplæg om anvendelse af webressourcer på bl.a vores årlige pædagogiske dag. Hver gang får vi snak og diskussion om, at alle da kan se at det giver bedre muligheder for mere variation og motivation, men samtidig er mine kolleger meget bekymrede for tidsforbruget. Dels om de reelt når, hvad de skal. Det er lettere at planægge med en bog, synes de. Og så har de også dokumentationen for, at de har præsenteret stoffet for klassen på et vist niveau. Dels synes de, det lyder som om jeg bruger viiildt meget tid på det her med respons under processen osv. De frygter simpelthen at bukke under for arbejdspres, hvis de kaster sig ud i det. Det er meget svært at forklare dem, at jeg ikke arbejder mere, bare anderledes.

    Jeg mener derfor, det er vigtigt at få skrevet nogle af disse højere niveauer ind i vores mål og evalueringer og dermed stille for alibi for (hvis ikke ligefrem krav) om at anvende nye arbejdsmetoder og læringssyn.

    Svar

  3. Mette Jeppesen Siger:

    Blooms digitale taksomomi er meget spændende og tankevækkende. Den er god at holde sig for øje og huske, når der skal planlægges undervisning i engelsk i 6.klasse. Også i forhold til undervisningsdifferentiering er den væsentlig, hvor henne i pyramiden skal den enkelte elev primært have sine udfordringer, hvad magter han/hun.

    Svar

  4. marianne kirpekar Siger:

    Jeg tænker, at Blooms taksonomi giver et godt overblik for den uerfarne lærer. I et hurtigt udviklende videnssamfund er der mange ting at forholde til. Man skal hele tiden lærer nyt og være parat til at kunne lære fra sig. Efterhånden som man får skabt sig et større overblik, vil man kunne frigøre sig mere fra “kassetænkningen”.

    Svar

  5. Annie Siger:

    Blooms taksonomi giver altid stof til eftertanke – personligt ser jeg den langt mere som en flad struktur end som en egentlig pyramide. Dette fordi de forskellige “niveauer” i høj grad arbejder sig ind i hinanden og ikke nødvendigvis kræver at man starter i bunden. Jeg vil mene at den enkeltes læringsstil afgør hvor det er bedst at starte eller lægge hovedparten af sin tid. Eksempelvis vil mange elever/kursister finde det inspirerende at starte på “toppen”, hvormed deres kreative arbejde med en opgave de finder interresant, automatisk vil føre dem rundt i en del af de andre kategorier. Denne induktive arbejdsmetode understøttes i høj grad af web 2.0 konceptet, der åbner op for og giver mulighed for at bevæge sig vidt omkring på forholdsvis kort tid. Vi skal lære vores elever og kursister at se og bruge de muligheder de har – det får de brug for hele deres liv.

    Svar

    • Nanna Siger:

      Jeg tror Annie har fat i en vigtig pointe i forhold til motiveringen af vores kursister – hvis vi vil have at de bygger op fra lav til høj når de at komme til at kede sig eller mister muligheden for at forstå et givet fagligt områdes relevans. Den store udfordring ligger så i for underviseren at sørge for at de OGSÅ får de mere simple trin med sig så de kan kvalificere deres kreativitet..

      Svar

  6. Jette A. Siger:

    Hvis man skal igennem alle faserne for at nå til den skabende er det jo ikke sikkert, at alle vore kursister når derop i løbet af dette forløb. Alle starter måske heller ikke det samme sted.

    Svar

  7. Birgit Skyggelund Siger:

    Jeg tror at elevernes floow er vigtigt for hvilke dele de går i gang med, oplever at elever som har haft svært ved at læse, ligepludselig tager et kvantespring ved hjælp af computeren.
    Blev helt høj i dag, da en elev fik sendt sin første mail i intra: “Må jeg gå på wc:” Heldigvis så jeg den med det samme og kunne svare :”Ja”. svaret blev læst og eleven gik. :-)På kort tid er vi nået langt.
    Blooms taksonomi er spændende og kan være vigtig at holde fast i, når vi ser på den digitale verden hos eleverne.

    Svar

  8. Dorte Pedersen Siger:

    Meget spændende læsning, giver stof til eftertanke om ens egen undervisning.
    Det virker som om, der er en meget lang rejse foran, det må jo starte med at lærerne bliver bevidste om niveauerne og formår at skelne imellem delene. Det bliver spændende at arbejde med nogle af web-tjenesterne i undervisningen.
    Jeg håber ikke, at det kommer til at blive endnu et pres på lærernes skuldre, om hvad de burde gøre, i et i forvejen meget presset arbejdsliv.
    Lige i øjeblikket glæder jeg mig til at komme videre i kurset.
    Vh Dorte

    Svar

  9. Peter Siger:

    Spændende at læse om udviklingen af Blooms taksonomi. Spændende at se hvordan den er videreført til web2 og dets muligheder. Værdifuldt at få konkrete forslag til de mange nye muligheder. Jeg er enig med de indlæg, der ikke ser skematiseringen som en trappestige, men fx som anvisninger på måder at didaktisere undervisning. Fx kan youtube bruges på mange niveauer, hvoraf 2 er vist, men flere er mulige.
    Oplagt at helt nye vidensområder dukker op her.

    Svar

    • Peter Siger:

      Jeg glemte lige at tilføje, at det er tydeligt, at Google lægger arbejde og kreativitet i at udvikle tjenester, der samarbejder og kan bruges i nye undervisningssammenhænge.

      Svar

  10. Pia O. Siger:

    Som lærer på en specialefterskole, kan jeg se Blooms digitale taksonomi , som et fint arbejde redskab, når jeg skal sætte mål igennem året for den udvikling den enkelte elev skal opnå. Det er helt sikkert at det kan varierer fra elev til elev. For en elev vil målet være bare at kunne arbejde med det nederste i pyramide ‘huske’-delen mens andre vil kunne nå til ‘anvende’-delen, og enkelte til ‘skabe”-delen.

    Svar

  11. Birgitte VP Siger:

    Jeg beskæftiger mig i min hverdag meget med film i undervisningen. Blooms taksonomi beskriver udemærket alle de faser eleverne skal igennem, før de går i gang med at skabe film. Børn og unge ser i forvejen mange film, men det er vigtigt, at de også lærer et filmsprog og lærer at anvende filmiske virkemidler gennem små produktioner med lyd, lys osv. Birgitte Tuftes zig-zag model med vekselvirkningen mellem analyse, vurdering og produktion spiller fint sammen med udviklingen: huske, forstå, anvende, analysere, vurdere og til sidst skabe. Ofte glemmer vi som undervisere de indledende øvelser og kaster eleverne direkte ud i at skabe et produkt, så derfor er det en god ide at bruge Blooms taksonomi, hvis vi ønsker et godt resultat og læring hos eleverne.

    Svar

  12. Jens Verner Andersen Siger:

    Jeg synes, der en en rigtig fin sammenhæng mellem Qvortrups vidensniveauer og Blooms taksonomi. Når vi på de ældste klassetrin har lavet projektopgaver, har vi forsøgt at få eleverne til at forstå, at de skal nå ud over faktavidensstadiet, hvilket har været svært for nogle elever.
    Den nye web2-tilpassede taksonomi er spændende og anvendelig på folkeskolens ældste klassetrin. Det der er vores udfordring er at ændre på vores måde at undervise på, men det er også vigtigt, at eleverne lærer at arbejde ud fra taxonomien. Det stiller krav til mere projektorienterede undervisningsforløb, som ikke bare består af en projektopgave i slutningen af 9. klasse. En mere sammenhængende skoledag med plads til fordybelse vil nok bedre mulighederne for en omlægning af undervisningen.

    Svar

  13. Maria Hermannsson Siger:

    Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til Blooms taksonomi (og modeller for hvordan man helt generelt lærer noget – jeg tror mere på mere modeller der udtaler sig om hvordan man lærer i forskellige fag) i mine fag: matematik og fysik. I princippet er jeg ret lykkelig, hvis eleverne til eksamen kan gengive, hvad er står i bogen og derfor ”kun” befinder sig på det redegørende niveau. Undtagelsen er måske fysik, hvor eleverne til den eksperimentelle eksamen helst skal kunne forholde sig til kvaliteten af de data, de har fået.

    Jeg kan meget bedre lide model denne både i didaktisk version og i ”it”-versionen og synes det er meget interessant at det nu er ”skabe” der indgår som det højeste niveau. Og den er et fint redskab til at reflektere over, om jeg nu også sørger for at give mine kursister udfordringer på alle niveauer og om jeg sørger for en passende progression.

    I fysik og matematik er man nødt til at holde sine kursister i ret stram snor mht informationssøgning, fordi det tager lang tid at orientere sig ordentligt i materialet og man ofte ikke kan bedømme materialet ved ”skimning” og derfor hører denne færdighed til højere oppe i hierarkiet i de naturvidenskabelige fag, vil jeg mene.

    Jeg tror ikke helt jeg har ”set lyset” med hensyn til forskellen på ”anvende” og ”skabe” niveauet. Er forskellen blot at man laver større ting, som er mere teknisk krævende på ”Skabe”-niveauet.

    Svar

  14. Michael Siger:

    Interesting. Jeg opfatter dog også taksonomi som en flad struktur, især i fremmedsprogsundervisningen på VUC-niveau; det at kunne huske tillært stof ligger næsten højest i kursistens videnshieraki.

    Svar

  15. Peter Siger:

    Spændende og interessant artikel. Men kunne dog godt tilføje at Blooms taksonomi er forholdsvis bred og til en vis grad åben for meget fortolkning inden for fagområderne. Men den er stadig i høj grad aktuel – ikke mindst da den passer godt sammen med begrebet “progression”, som man lidt kynisk kunne sige bare er en ny måde at sige Blooms taksonomi på.

    Svar

  16. Morten Siger:

    Blooms taksonomi udgør nærmest rygraden i mit fag, samfundsfag på hf. Lærerbøger, faglige mål og eksamensform er bygget over taksonomierne. I forhold til artiklen dog i reduceret form som redegørelse, analyse og perspektivering/vurdering. Jeg synes artiklen kommer med nogle gode forslag til hvilke værktøjer man kan arbejde med, som jeg ikke kendte tidligere. Fx stormboard (edistorm.)Jeg forestiller mig at det vil være et godt værktøj til samarbejde omkring analyseniveauet, da det for mange kursister (VUC) kan være svært at holde styr på pointerne og skille de forskellige niveauer fra hinanden. I dette program kan de så have to mindmaps i gang. Et til det redegørende niv. og et til det analyserende. Efter Brainstormen til en opgave kan kursisterne så flytte pointerne rundt.

    Svar

    • Morten Siger:

      Til min kommentar før… det er bare meget langsomt til at flippe rundt mellem dokumenterne, så måske alligevel ikke så smart.

      Svar

  17. Lars Bo Siger:

    Dette er et meget interessant værktøj, som jeg helt sikkert kan bruge i min undervisning i mediefag på HF. Er der nogen, der har erfaring hermed?

    Svar

  18. Randi Siger:

    Jeg kunne da godt tænke mig at se, hvordan det kunne anvendes i forbindelse med kemi, og så selvfølgelig sammenholde det med det, jeg sædvanligvis foretager mig i undervisningen. Jeg underviser i kemi-delen af naturfagspakken på HF. Og jeg kunne da godt tænke mig at arbejde lidt videre med det.

    Randi

    Svar

  19. Maria Siger:

    Interessant artikel.
    Jeg vil dog som flere skriver, se fordele i at arbejde i det kreative felt, hvor der udarbejdes større projekter.
    Her kan eleverne arbejde procesorienteret og derigennem opnå den basale viden fra de nederste trin.

    Svar

  20. Lene Hedegaard Jensen Siger:

    Endnu en gang bliver jeg fanget (af mig selv) i at lægge ambitionsniveauet for højt – Bloom er god til at trække mig ned på Jorden igen.
    Jeg satte mine kursister til at lave en video-rapport over et kemiforsøg. Både gamle Bloom og Krathwohl, som jeg jo kender så godt, siger at det er ganske få kursister der befinder sig naturligt på det højeste skabende niveau. Men man bliver nemt snydt af at teknikken for Web 2.0 værktøjerne er relativt simpel og let at sætte sig ind i. I den digitale udgave af taksonomien, må jeg derfor fremover huske mig selv på, at det ikke er de tekniske udfordringer der stiger i sværhed, men anvendelsen af dem.
    I de digitale tilføjelser, ser man også klart progressionen fra at kunne beherske Web 2.0 på et konkret operationelt niveau (lavere ordens tænkning) på de lave niveauer til at kunne jonglere med flere præcise mål/resultater for produkternes indhold (højere ordens tænkning).

    Svar

  21. Lotte Bonde Siger:

    Jeg har arbejdet en del med blooms taksonomi og synes det er spændende med nogle web2 værktøjer til arbejdet med de forskellige områder

    Svar

  22. Peter Siger:

    Blooms taksonomi er helt sikkert meget interessant, og jeg tænker, at det må være den rette måde at forholde sig til/at lære, men at det altid sker sådan, stiller jeg mig meget tvivlende overfor; specielt når det gælder læring og it. Jeg har haft flere elever, der uden at forstå, hvordan det hele hænger sammen, kaster sig ud i eksempelvis Prezi og får et godt resultat. Om de har lært noget (altså fået en erkendelse undervejs), er ikke til at sige.

    Svar

  23. Mia Hansen Siger:

    Interessant artikel. Jeg synes det er meget brugbart, at der er sat en række web 2.0 eksempler op. Det er tit en sammenkobling mellem teori og praksis der mangler i sådanne modeller. Nu er det “store” arbejde, så at koble det sammen med de fag som jeg underviser i. Kan sagtens se de traditionelle klasserums-fag i modellen, men udfordringen er nu at se idrætsfagets sammenkobling med modellen.

    Svar

  24. Mads Erik Siger:

    Virker meget spændende, især arbejdet med det kreative felt. Men virker ikke oplagt til at inddrage i mit dagligearbejde. I indskolingens specialklasser.

    Svar

  25. Camilla Kramvig Siger:

    Super interessant artikel, som inspirerer til at skabe digitalundervisningen på en ny og anderledes måde.
    Det at være kreativ og skabende får nye dimensioner og som underviser vil jeg gerne give mine fjernstuderende mulighed for også at kunne være øverst på Bloomsudvidede digitale taksonomi.
    Jeg tænker at jo større mulighed e-learnings kursister får til at kunneudtrykke sig på andre måder end kun skriftligt,
    jo tættere kommer vi målet for fjernstuderende.
    Blooms digitale taksonomi er helt klart en god reminder og inspiration til de nye opgaver jeg vil stille mine kursister i fremtiden.

    Svar

  26. Kresten Siger:

    Som underviser i sprog er det godt at tænke over, hvad endemålet kan være for eleverne, nemlig at det ikke blot er at kunne analysere, vurdere og perspektivere en given tekst, men at kunne skabe noget nyt. Som det bliver sagt ovenfor i tråden, så tror jeg også, at mange elever er bedre til at kaste sig ud at skabe, end de nødvendigvis er til at analysere og vurdere, men hvis de kan arbejde sig oppefra og ned er det jo også udmærket :)

    Svar

  27. Mads Siger:

    En sjov tanke at hæfte WEB2-tjenester på hvert trin i Blooms taxonomi.

    Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Didaktiske modeller | iPad på HHX og HTX - 10. september 2012

    [...] anden model er: Blooms Digitale Taksonomi, som bygger på – Blooms Taksonomi! En spændende øvelse er at forsøge at placere sine [...]

  2. Faglighed og IT - 4. marts 2013

    [...] Flottere og mere sigende model af Blooms taxonomi end den i kopimaterialet: [...]

  3. Historieundervisning og Blooms Taxonomy | Faglighed og IT - 4. marts 2013

    [...] Flottere og mere sigende model af Blooms taxonomi end den i kopimaterialet: [...]

Skriv kommentar