Blooms digitale taksonomi

15. april 2012

Artikler

Artiklen beskriver, hvordan en meget anvendt og kendt model for identificering og evaluering af læringsmål kan udvides til i højere grad at rumme nogle af det 21. århundredes læringskompetencer og vidensformer. Formålet er også at inspirere undervisere til at reflektere over modellen i forhold til egen undervisningspraksis.

Blooms taksonomi 2001

Blooms taksonomi er oprindeligt fra 1956 og giver gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau. Blooms taksonomi er meget kendt og har påvirket skolesystemers læseplaner – og ikke mindst kriterier for bedømmelse – verden over.

Da modellen har en del år på bagen, er den blevet tilpasset og revideret i flere omgange. Herunder har vi oversat modellen “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt holdt den op imod, hvilken type vidensform der er i spil.

Kommentar til modellen

Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

Blooms digitale taksonomi

De seks kognitive kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. Dog tager de ikke eksplicit højde for de nye målsætninger, processer og handlinger, der er forbundet med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og elevernes liv. Andrew Churches har prøvet at udbygge modellen med en række verber, så den i højere grad kommer til at rumme disse nye aspekter. Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”. I modellen herunder har vi ladet os inspirere af Andrew Churches’ tanker og givet nogle eksempler på web 2.0-værktøjer, der kan understøtte og kvalificere de enkelte kategorier.

Kommentar til modellen

Modellen er på ingen måde en facitliste. Snarere kan man se de nye, “digitale” tilføjelser som eksempler og en kilde til inspiration og som en guide i planlægning og evaluering af sin undervisning:

Hvordan tilrettelægger jeg mit undervisningsforløb (didaktiske design), således at eleverne har mulighed for at udvikle kompetencer inden for de ønskede kategorier?

Man kan også bruge modellen til refleksion over egen praksis:

  • Hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med? 
  • Hvilke arbejder de ikke med?
  • Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?
  • Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere? 

De web 2.0-tjenester vi har valgt at vise i modellen er ikke “låst” til den enkelte kategori. Det kommer meget an på, hvordan tjenesterne anvendes. F.eks. kan simpel brug af social bookmarking-tjenesten “Diigo” bruges til blot at gemme ressourcer og links (kategorien “huske”). Bruges tjenesten mere avanceret, kan også det at “anvende”, “analysere” og “vurdere” viden og ressourcer rummes i tjenestens muligheder, samtidig med at den har et enormt kollaborativt potentiale. Dette gør sig gældende ved de fleste af de nævnte web 2.0-tjenester.

Du kan læse mere i dybden på Andrew Churches’ wiki:
http://edorigami.wikispaces.com/Bloom%27s+Digital+Taxonomy

– og du kan se flere eksempler på tjenester og apps, der understøtter de enkelte kategorier her:
http://www.schrockguide.net/bloomin-apps.html

Afslutning

Som nævnt tidligere er “Blooms digitale taksonomi”  ikke en facitliste, og der vil komme nye tilføjelser, efterhånden som nye medieteknologier bliver en del af vores hverdag. Den er snarere et inspirerende skridt på vej mod en forståelse og udvikling af en bevidsthed om, hvordan vi kan udnytte de digitale muligheder til at kvalificere elevernes læring. Modellen er således en dynamisk størrelse, der ændres over tid. Med det “in mente” spørger vi afslutningsvis:

Hvilke andre digitale tilføjelser kunne være vigtige i forhold til at udvikle effektive læringskompetencer i det 21. århundrede?

Om Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler, UCL. Brænder for god undervisning, læringsteknologi og didaktik - og for at vores unger skal rustes bedst muligt til fremtidens samfund.

Se alle indlæg af Ture Reimer-Mattesen

Ingen kommentarer endnu.

Skriv kommentar