3:4 – Udvikling af didaktiske designs med fokus på 21st century skills.

13. februar 2014

Artikler, IT didaktik

Denne artikel er tredje del af en artikel serie på 4 dele om “21st century skills”.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

I denne artikel præsenterer vi en model, undervisere kan bruge som værktøj til at udvikle, vurdere og analysere didaktiske designs. Modellen udspringer af Innovative Teaching and Learning (ITL) Research project (ITLResearch), som er et globalt forskningsprojekt initieret af Microsofts “Partners in learning program”. Formålet med ITLResearch er at undersøge hvilke faktorer der fremmer transformationen af eksisterende undervisningspraksis mod en undervisning der i højere grad matcher det 21. århundredes kompetencekrav, samt at måle på hvilken effekt disse ændringer har på elevers læringsudbytte på tværs af en række landes forskellige uddannelsessystemer.

Som tidligere nævnt arbejder bl.a. Finland aktivt med udviklingen af 21st century skills i uddannelsessystemet og både “Finnish National Board of Education” og det finske forskningscenter “Institute for Educational Research, University of Jyväskylä” er partnere i ITLResearch.

Modellen vi her præsenterer, er en meget kort udgave af det materiale ITLResearch på baggrund af deres forskning, har udviklet til brug for undervisere. I alt fylder modellen “21st century learning design” sammen med gode forklaringer og eksempler over 80 sider, og det giver mening selv at gå på opdagelse i dette baggrundsmateriale, hvis man har brug for at få uddybet de enkelte områder med eksempler på læringsaktiviteter. Læs mere her

Hent modellen som PDF

21st model 1

Om modellen

ITLResearch foreslår, at modellen anvendes på nedenstående måde, men fastslår også, at både modellen og måden man bruger den på, kan tilpasses forskellige uddannelsesmæssige kontekster:

  • Analyser og tildel en eksisterende læringsaktvitet (forløb) en score i forhold til en af kompetenceområderne (f.eks.: scorer biologiforløbet om cellestrukturer 2 eller 4 i “autentisk problemløsning og innovation”?)
  • Vurder elevernes arbejde og produktioner i dette forløb og tildel det en score i forhold til samme kompetenceområde.
  • Juster det didaktiske design så eleverne møder flere muligheder for at udvikle denne kompetence. Tilstræb ligevægt mellem hvad det didaktiske design scorer og hvad elevernes arbejde og produktioner scorer.
  • Udfør denne proces på mange forløb i forskellige fag med forskellige relevante kompetenceområder, elevproduktioner og læringsudbytte i fokus.

I den proces der er beskrevet ovenfor, anvendes modellen som et professionelt udviklingsværktøj. Underviserne undersøger og analyserer egen praksis – gerne i samarbejde med hinanden - med henblik på, at udvikle og forfine didaktik, hvor fokus er rettet mod at sikre, at eleverne både lærer fagenes indhold samtidig med udvikler vigtige kompetencer i det 21. århundrede. Det er i måden man arbejder med fagenes indhold på (didaktikken) at kompetenceudviklingen sker og ikke som noget løsrevet fra fagene. Læs mere om denne forståelse af kompetenceudvikling i artiklen: Partnership for the 21st century skills.

Man kan selvfølgelig også blot bruge modellen, som et værktøj i den daglige planlægning undervisning og evaluering af elevernes arbejde uden at gå i gang med større pædagogisk udviklingsarbejde.

Erfaringer fra ITLResearch:

Når undervisere samarbejder om at anvende modellen systematisk over tid:(oversat)

Undervisere der samarbejder om faglig udvikling gennem denne proces siger, at det giver dem en klar og praktisk måde, at integrere 21st century skills i deres egen undervisning. At arbejde med modellen kræver, at underviserne er aktive og engagerede videnskontruktører. De skal adoptere og bruge de selvsamme færdigheder som de søger at udvikle hos deres elever: Kollaboration, videnopbygning, selvstyring, vurdering og brug af teknologi til læring. Ved at studere virkningerne af deres undervisning på eleverne bliver underviserne elever i deres egen pædagogiske praksis .

Du er velkommen til at bruge modellen og dele den med andre. Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du finder modellen anvendelig.

Om Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler, UCL. Brænder for god undervisning, læringsteknologi og didaktik - og for at vores unger skal rustes bedst muligt til fremtidens samfund.

Se alle indlæg af Ture Reimer-Mattesen

7 Svar til “3:4 – Udvikling af didaktiske designs med fokus på 21st century skills.”

  1. Rasmus Bork Siger:

    Tænker umiddelbart om man ikke kunne slette alle de ogér, det er jo implicit når valget er ja, så er man videre til næste boks.
    Tænker at modellen giver god mening, da man aktivt analysere og overveje om ens forløb er med til at udvikle elevens 21. århundredes kompetencekrav. Moddelen kan også tydeliggøre om man gennem flere forløb, kommer rundt om alle kompetenceområderne. Mener du at alle kompetenceområderne, har lige stor vægt i forhold til hinanden? Kan se at man kan få højere score i nogle kompetencer i forhold til andre…

    Svar

  2. Ture Siger:

    Hej Rasmus! Enig i det med “og”‘erne. Eneste grund til de er med er fordi det er sådan det er beskrevet i baggrundsmaterialet. Kompetenceområderne har lige stor vægt og pointene et blot et udtryk for hvordan ITLResearch vurderer og måler forskellige parametre i læringsaktiviteter. Selvfølgelig kunne det være fint med identisk taksonomi inden for alle kompetenceområder, men da modellen ikke har fokus på en sammenlagt score til sidst (en summeret karakter for det didaktiske design som helhed), gør det måske knap så meget. Tak for din respons!

    Svar

  3. Niels Jakob Siger:

    Det ser interessant ud!

    Jeg kan være lidt nervøs for, om modellen skal forstås sådan, at gruppearbejde er ‘mere værd’ end individuelt arbejde?

    I forbindelse med den didaktiske model på http://www.eDidaktik.dk har jeg gjort en del ud af at argumentere for, at den monologiske undervisning kan være lige så god som den polyfone – det afhænger af undervisningens formål, lærings/dannelsesmål og målgruppens forudsætninger.

    Tager denne model ikke hensyn til disse faktorer?

    Mvh
    Niels Jakob

    Svar

  4. Ture Siger:

    Hej Niels Jakob. Tror ikke modellen ikke anerkender eller tillægger individuelt arbejde eller monologiske undervisningsformer værdi. Individuelt arbejde kan sagtens forekomme under mange af kompetenceområderne. Men modellen har et specifikt fokus – nemlig at udvikle de kompetencer der identificeres som essentielle i det 21. århundrede. Og her er f.eks. kollaboration, selvstyring og innovation helt essentiel kompetencer og tegner derfor konturerne af en bestemt didaktisk orientering. Fokus er at udvikle brede kompetencer i samspil med faglige læringsmål, elevforudsætninger m.m. Derfor er der ingen tvivl om, at modellen med fordel kan suppleres af andre didaktiske overvejelser og modeller, der med et andet fokus OGSÅ kan være med til at kvalificere undervisningen.

    Svar

    • Hanne Juul Siger:

      Præcis og overskuelig model, som med stor klarhed kan synliggøre læringsudbyttet. Jeg har selv løbet modellen igennem udfra mine elevers seneste projekt. De arbejdede i grupper og deres “score” er naturligvis forskellig. Næste uge vil jeg vise dem modellen og hører deres egen vurdering. Det medfører uden tvivl en refleksion og bevidstgørelse om deres egen læring i læringsprocessen.

      Svar

    • Niels Jakob Siger:

      Tak for dit svar, Ture.

      Jeg har nu været inde og kigge på ITLResearch, og må holde fast i min kritik af modellen.

      Modellen fastlægger undervisningens mål ud fra erhvervslivets behov – den har ikke et blik for uddannelsens dobbelthed, som fordrer at også elevens behov tilgodeses. Det mener jeg er et alvorligt problem.

      Derudover gør modellen de mål der er opstillet for elevernes læring til metode – den besvarer et ‘hvordan’ spørgsmål med et ‘hvad’ svar. Dermed mistes blikket for, at indhold og metode ikke er det samme, og for at indhold må gå forud for metode. Undervisningen risikerer altså at sande til i form og metodik, uden blik for fagenes indhold og formål. Hensynet til den enkelte elevs forudsætninger og behov for forskellige læringsrum er også fraværende i den pointgivning der er indbygget i modellen.

      Det er interessant at se modellen oversat, men jeg mener at man bør være meget forsigtig med at anvende den som afsæt for planlægning af undervisning.

      Svar

  5. Trine Juul Hansen Siger:

    Modellen virker meget overskuelig, når man skal bygge sine didaktiske overvejelser op omkring et undervisningsforløb, hvor man i en eller anden grad (point) vil sikre sig, at eleverne kommer til at arbejde med “21th – kompetencer”.

    Svar

Skriv kommentar