Rundt omkring i mange klasseværelser eksperimenteres der med teknologi med et ønske og en forventning om, at eleverne faktisk lærer noget mere. Nogle har måske blot det håb, at eleverne bliver mere motiverede, når de bruger computeren/tabletten/smartphonen i skolen. Nogle gange er det godt at stoppe op og reflektere over brugen af teknologi i undervisningen. Hvornår er det, vi bruger teknologi til noget, som vi i princippet lige så godt kunne have gjort – med samme læringsudbytte – ved brug af analoge medieteknologier som blyanter, bøger, papir, kladdehæfter, kopier, tavlegennemgang, plancher og pensler?
SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura og er en model, undervisere kan bruge til at:
- reflektere over egen brug af læringsteknologi
- inddrage i planlægningen af egen undervisning
- vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps
Vi gennemgår og eksemplificerer herunder de enkelte kategorier i modellen.
Substitution (Erstatning)
Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer.
Erstatning indebærer at bruge IT til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden IT. Simpel brug af et tekstbehandlingsprogram, simple digitale plancher, simpel læsning af e-bøger, digitale læringsspil og apps som f.eks. hangman, løse krydsord, spille spil inden for de 4 regningsarter m.m. Disse læringsaktiviteter kunne lige så godt være blevet gjort uden brug af IT, uden at det ville have ændret noget som helst ved den opgave, eleverne var sat til at arbejde med, og den faglige læreproces, de indgår i.
Augmentation (Udvidelse)
Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer.
Anvendes IT som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de “smarte” funktioner i værktøjerne. Det kunne f.eks. være f.eks. stave- og grammatikkontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge “copy/paste” i et program m.m. At bruge IT som “en udvidelse” betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er stadigvæk tale om en “værktøjserstatning” for, hvad vi kunne gøre uden brug af IT. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien.
Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.
Modification (Ændring)
Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven.
Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. For underviseren betyder det, at selve planlægningen af undervisningen – konstruktionen af det didaktiske design – ændres, når IT anvendes i denne kategori.
E-mail-korrespondance mellem elever og deres partnerskabsklasser erstatter ikke blot det at sende breve med posten, men den umiddelbare respons på e-mails betyder, at denne korrespondance/kommunikation kan indgå i og ændre selve læringsaktiviteten, eleverne arbejder med. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som eleverne har på deres computere eller smartphones. Hvor analog/tidlig digital multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere men også en bredere vifte af multimedier. Multimedierne kan i langt højere grad komplementere hinanden, f.eks. når video, lyd, billede og tekst understøtter budskabet på elevernes digitale plancher, præsentationer eller websider. De opgaver og aktiviteter, eleverne arbejder med, kan i højere grad have fokus på, hvilke medier der er valgt, hvordan de er produceret i forhold til form og indhold, og hvordan de spiller sammen i det samlede, kreative, multimodale udtryk. Et sidste eksempel kunne være brugen af dynamiske geometri-programmer som f.eks. geogebra. Programmet gør ikke blot konstruktionsarbejdet lettere (udvidelse). Programmet kan også ændre den oprindelige læringsaktivitet i retning af mere undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når IT inddrages på dette niveau.
Redefinition (Omskabelse)
Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige.
At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer som Google Docs, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, mulighed for at oprette “ønskede” artikler og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller eleverne kan producere spørgeskemaundersøgelser og lade deres 800 venner på facebook svare. Eller det kunne være videochat-tjenester som Skype, der muliggør, at faglige eksperter – måske fra andre lande – kan inviteres indenfor i klasseværelset og interagere med eleverne. Eller faglige skriveforløb med en rigtig forfatter på sidelinien, der har realtids redigerings- og kommenteringsadgang til alle elevernes noveller på samme tid, samtidig med at de kan chatte undervejs. Mulighederne er mange, men fælles for alle disse aktiviteter er, at de er eksempler på aktiviteter, der ikke kunne lade sig gøre uden brug af teknologi.
Om modellen
Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en “styrkelse af læreprocessen” (erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer), men også anvender IT til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer. Et skridt på vejen er at integrere IT teknologier til “transformering af læreprocessen” i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger eller temaer, hvor klasseværelsets besnærende bånd kan sprænges, og hvor eleverne oplever, at deres netværk, uformelle kompetencer og medievirkelighed har betydning og værdi – også når det gælder skolearbejde.
At transformere læreprocesser med IT kan ikke lade sig implementere ind i en traditionel undervisningsform. Det kræver, at undervisere gentænker deres didaktiske designs og giver plads til, at eleverne kan udvikle effektive læringsstategier med læreren som læringsvejleder. Du kan læse mere om disse læringstrategier i artiklen “vidensformer og didaktisk vægtforskydning” og få idéer til, hvordan du med IT kan kvalificere elevernes læreprocesser i artiklerne “Eleverne som didaktiske designere”, “Didaktik 2.0 – undervisningsloops” samt “samarbejde, kooperation og kollaboration – forvirret?”
For lige at få det på det rene…
… så siger modellen altså INTET om, at det er forkert at bruge IT som erstatning for kendte værktøjer. Det hører med til elevernes digitale dannelse, at de uden videre kan betjene forskellige programmer, og at de kan udnytte “de smarte” muligheder i programmer/apps og tjenester til at effektivisere arbejdsprocesserne. Modellen siger heller intet om, at det er forkert at udnytte elevernes motivation, når de anvender teknologi i skolen. Modellen pointerer, at hvis vi vil udnytte potentialet i IT i skolen - der hvor IT gør en forskel – så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen.
Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på. Ruben R. Puentedura beder undervisere overveje:
Substitution/Erstatning
- Hvad får jeg (eleverne) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi?
Augmentation/Udvidelse
- Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau?
- Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design?
Modification/Ændring
- Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret?
- Afhænger denne ændring af den nye teknologi?
- Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design?
Redefinition/Omskabelse
- Hvad består den nye læringsaktivitet/opgave af?
- Vil den erstatte eller understøtte tidligere læringsaktiviteter/opgaver?
- Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi?
- Hvordan bidrager den nye læringsaktivitet til mit didaktiske design?
Har du gode idéer til, hvordan IT kan “transformere læreprocesser”, så del dem endelig i kommentarerne herunder!
28. august 2012 kl. 19:53
Jeg er blandt andet fysik/kemi lærer. Jeg tænker om det ville være innovativt hvis eleverne fik til opgave i en mindre gruppe at lave en video omkring et forsøg. Videoen skulle indeholde opstilling og udførelse samt ting man skal være særlige opmærksom på. Så samler man alle videoer inden for området eleverne har lavet så de altid kan gå tilbage og se hvordan et forsøg skal laves.
Henrik Halle
11. september 2012 kl. 14:07
Hej Henrik
Super ide. Det, man lærer mest af er at undervise/forklare for andre. Og det er jo det du sætter eleverne til. Det er også tæt på at være innovativt. Det kræver dog at produktet kan bruges af andre. Men det kunne jo være at forældre og yngre elever gerne vil se filmen på fx skoletube.
vh Jens Paulsen
4. september 2012 kl. 22:48
På sprogcentret har jeg endnu ikke stødt på undervisning i “redefinition/omskabelsesfeltet”, men det kommer nok – især fordi de unge og højtuddannede, vi får ind nu, er utrolig IT-kyndige, hvilket gør at hjælpesproget (dansk) ikke nødvendigvis behøver være på plads for at kunne sætte et forløb i gang om – hvad ved jeg? – fx et multimedieprojekt af en slags.
Til gengæld har vi masser af programmer i de nederste 3 felter og især de to nederste – altså “gammeldags” læring vha ny teknologi. Men specielt mht sprogindlæring er augmentation/modification meget benyttet – og godt i denne sammenhæng – fordi kursisten eksempelvis kan sidde at træne noget igen og igen, tal, udtale etc – lytte, gentage, optage, høre sig selv, sammenligne osv – uafhængigt af en lærer:)
Mht fjernundervisning benyttes – udover “alm” skriftligt arbejde og div øvelser – Skype og konferencer, hvor lærer og kursist(er) kan mødes, få afprøvet det mundtlige sprog, men også hvor man kan konferere med medkursister om en eventuel opgave, der kræver fælles deltagelse. Og som jeg nævnte i starten, kunne man jo godt forestille sig, at nogle kunne arbejde collaborativt om en opgave fx i Google docs eller Wawe, wikis eller lign.
11. september 2012 kl. 10:58
IT-didaktik og voksne analfabeter
Målgruppen for min undervisning er voksne udlændinge der er analfabeter med et begrænset eller intet ordforråd på dansk. Mange (ikke alle) af dem har en pc med internetopkobling hjemme, flere af dem har ikke en mail. De fleste har en mobil, men alle har den ikke med hver dag.
Jeg tænker ofte på, hvordan jeg tilrettelægger en sprogundervisning med integreret it, uden at bruge forholdsvis meget tid på at undervise i at skrive i Googles søgefelt, på at bruge en mus, åbne en mail, lære at dobbeltklikke, skrive i feltet google, skrive en sms?
Jeg har valgt at selv i begyndersprogindlæringen, er en del af ordforrådet centreret omkring ”digitale ord”.
Nogle programmer har jeg åbnet og gjort klar til brug i mit navn. Fx har en kursist arbejder med tekst og billeder i Moviemaker eller Onetruemedia.com, hvor billederne er uploadet på forhånd af mig.
Andre kursister får en gmail, som jeg har lavet hjemme, – med kode og det hele….så kan de selv lave en ny senere.
Google Maps Street View er en ny læringsaktivitet som jeg bruger til flere ting: Vi finder vej: Øver lige ud, højre og venstre …forbi den røde bil. Google Maps kan mere end et almindeligt kort. Afstanden måles hurtigt. Der er noget konkret at samtale om, når vi fx ”går tur” i Bangkok eller Vårupør, mens vi hører om kursisternes ferie.
Vi øver udfyld med navn, adresse søger efter overskrift og punktlæsning, øver kortsøgning i Guloggratis.dk og DBA.dk, hvor postnumre og landsdele kan medtages.
Kursisterne skriver selv små opslag, – mange er utrygge ved at blive oprettet ”rigtigt”. De der har lavet rigtige opslag, har desværre endnu ikke fået respons på deres annoncer…men den dag kommer, hvor der kommer respons i beskedsystemet, email og pr. telefon autentisk sprogundervisning….juhuu!
Opslag på nettet er en læringsaktivitet, hvor der sker en transformation af læreprocessen. Her tillader teknologien design af helt nye typer opgaver, som ikke var muligt tidligere.
En anden læringsaktivitet, der også transformerer læringsprocessen er brug af Skype, -oplagt til en sprogindlæring! Jeg har tænkt det, men først nu oprettet mig som bruger….. Jeg glæder mig til at afprøve det og senere tænke i opgaver sammen med kursisterne… så nu skal klassen have webcam/mikrofon, når pengene er der.
Rollen som vejleder, kommer til at fylde mere og mere efterhånden som den enkelte kursist kan bruge bare lidt teknologi som erstatning for andre værktøjer. Det er spændende og sjovt, – og jeg glæder mig til at blive dygtigere i vejlederrollen!
19. september 2012 kl. 22:51
Jeg har tænkt mig at bede min 1. hf klasse om at lave en film af få minutters varighed. De skal bruge deres smartphones og arbejde i grupper. Opgaven er at filmene skal følge berettermodellen. Filmene skal efterfølgende deles og grupperne skal analysere hinandens film, igen med brug af berettermodellen, herefter kan de diskutere om filmproducenter og filmpublikum opfattede det samme hvilket igen måske kan afføde en diskussion om analyseværktøjers beskaffenhed. Hele øvelsen ligger i et forløb der har til formål at introducere dem til genrer og analyseværktøjer
16. oktober 2012 kl. 11:04
Jeg arbejder på en special skole. I min klasse har jeg elever mellem 13 – 16 år – men kognitivt har de alder mellem 2 – 6 år… og en meget ujævn udviklings profil.
Nogen af mine elever kan ikke bruge deres arme – men kan godt tænke… og andre nærmest det modsatte.
Teknologien har flyttet KILOMETER for min type af elever!!!
En elev har ikke noget ekspressiv – men et stort impressivt sprog. Hun har fået en kommunikations computer, som er monteret på hendes kørestol. Hun kan (endnu) flytte sine hænder og via et joystik udpege på computeren, hvad hun gerne vil sige. Næste skridt for hende er “øjn udpegning” som vi er ved at afprøve nu.
Efter Ipad´ens indtog, kan hun også spille eksempelvis UNO og kalaha med sine kammerater – UDEN en voksen skal holde kort eller flytte kugler for hende…
Hun har i den grad fået meget mere frihed – og livskvalitet…
En anden elev som er plaget af spasticitet, kommer til at krølle og savle på alt. De papir han har arbejdet med eller de brikker (trods laminering) han skal bruge, har altid været i en træls forfatning…
- Det er vi ude over nu, efter vi har lagt hans skolearbejde ind på en computer med touch skærm – og efter han har fået sin egen Ipad.
Han kan nu med stolthed vise sit arbejde frem – og hans kammerater synes oven i købet det er flot!!
En af hans absolut kompetencer er at finde vej på et kort. Det er helt fantastisk at følge ham, når han via sin Ipad (kort), fortæller hvor hans moster bor – eller hvilken tur han kørte søndag eftermiddag!!
Det var bare 2 elever… stort set hver elev hos os, har deres helt egen teknologiske historie
God efterårsferie..
22. november 2012 kl. 12:42
Jeg arbejder på specialskole, hvor jeg tænker jeg mest arbejder med IT som styrkelse af læreprocesserne. Eleverne udviser en helt anden form for motivation ved en computer. Samtidig kan elevernes motoriske udvikling være stopklods i fx en skriveproces.
Er lige startet med Little Bird Tale, som må ligge i den øveste del. Glæder mig til at opleve hvad det bringer:-)
23. november 2012 kl. 09:30
Jeg synes modellen er et godt redskab til at reflektere over brugen af it i undervisningen – hvad kan den/de aktiviteter jeg bruger it til at designe i forhold til pen og papir?
Jeg underviser i matematik på HF og har forsøgt mig med med såkaldte ”klikbeviser” i geogebra. Et klikbevis er et matematisk bevis, kursisterne kan få frem ved at sætte flueben i afkrydsningsbokse og hvor der til start står hovedlinierne i beviset. Hvor ligger denne aktivitet så henne?
Aktivitetens formål er groft sagt at gøre kursisten i stand til at gengive beviset, men det kan han/hun ikke gøre overbevisende, hvis ikke ideen i beviset er forstået.
Selv vil jeg klassificere klikbeviser som liggende i ”udvidelseskategorien”. Der er tale om en anden opgavetype, end man kan lave på papir (med mindre man sætter papirlapper ind over dele af beviset i bogen og det vil ofte ikke give mening fordi teksten ikke passer til dette formål ). I modsætning til et bevis på papir kan man vælge tekst og beregninger til og fra og figurer kan blive opbygget trinvist, hvilket måske gør dem lettere at forstå end enten figurer der er ”overmalede” eller figurer med for få informationer. Didaktisk udgør klikbeviser for nogle kursister et nødvendigt mellemtrin mellem at beviset bliver gennemgået og at de selv er i stand til at gengive beviset. De kan ”tænke med” ved at gætte på hvad der står i næste trin.
En decideret ny opgavetype er der ikke tale om en ny opgavetype, fordi opgaven: bliv i stand til at redegøre for beviset ikke er ændret.
6. februar 2013 kl. 15:09
Jeg vil bruge modellen på min 10. klasse, hvor vi lige nu arbejder med novelleanalyse. Jeg vil præsentere dem for udarbejdelsen af Prezi, for derefter at lade dem lave en i fællesskab. De skal arbejde på samme tid, i den samme Prezi, men med forskellige analysebegreber. Den samlede Prezi skal tjene som analyseredskab for den enkelte kursist og munde ud i en fælles fremlæggelse.
Ideen er, at vi, når vi har været alle de forskellige genreforløb igennem, har de samme noter, således at de, udover at have deres arbejde samlet et sted, også videndeler med hinanden.
6. februar 2013 kl. 15:15
På mit niveau G i engelsk fokuserer vi i år en del på at optimere brugen af digitale ordbøger. De er langt hurtigere at anvende, og man kan benytte copy/paste-funktionen. De er også langt overlegne, når man skal finde “phrasal verbs”, idiomatiske vendinger o.lign. Gloseopslag sker hurtigere og nemmere end med de gamle papirordbøger, og derved tilskyndes en del kursister til at skrive og læse mere.
20. februar 2013 kl. 15:47
SAMR-modellens muligheder for at reflektere over brugen af it-værktøjer med vægten på de transformerende læreprocesser passer godt med grundtanken i de læringsteorier, der lægger vægt på at omarbejdning af input medfører en øget læring hos kursisten. (Det er fx udnyttet i mange arbejdsformer i det australske PEEL projekt for snart mange år siden).
Hvad der skal medtænkes (i hvert fald) i en VUC-sammenhæng er i hvor høj grad der skal tænkes stilladsering ind i forhold til at give kursisterne mulighed for at udvikle det nødvendige beredskab – ikke mindst sprog – til at kunne mestre de udfordringer, vi stiller.
Min erfaring er at det er sværere i engelsk end i matematik (de to fag, jeg lige kender). I matematik er der stor opmærksomhed på at opbygge det relevante fagsprog og kursisterne bliver dermed bevidste om hvor vigtigt det sproglige er, hvilket igen hjælper dem videre i deres forståelse. I engelsk er der, selvfølgelig, fokus på det sproglige idet det er et sprogfag, men en stor del af engelskfagets område er også samfunds- og kulturforståelse og her bliver det oftere sværere at arbejde med stilladsering i forhold til viden om samfund og kultur, fordi kursisterne er vant til at de selv kan ‘vælge’ hvad der er vigtigt for dem og hvad de ikke ‘behøver’ at tage ind (jf Ziehe).
25. februar 2013 kl. 10:46
Der er slet ikke nogen tvivl om, at muligheden for at arbejde kollaborativt med IT-værktøjer er en stor gevinst. Min klasse er en eliteidrætsklasse, der alle er meget aktive i deres fritid inden for forskellige sportsgrene. Ved projektarbejde eller andet gruppearbejde er det vanskeligt for dem at mødes i fritiden og arbejde med deres opgaver. Ved at arbejde med en Glogster, en wiki, en tiki-toki eller lign. så kan eleverne samarbejde hjemmefra uden at være fysisk sammen. Det har været et stort plus!
24. marts 2013 kl. 16:39
Efter at have læst artiklen er jeg blevet en del klogere på, hvordan jeg anvender it i min undervisning, og at variation i brugen af de fire forskellige kategorier er vigtig, så man sikrer, at brugen af it ikke blot styrker, men også transformerer læreprocessen. Men jeg sidder tilbage med en række overvejelser omkring, hvordan dette er muligt på indskolingsniveau. Jeg underviser i indskolingen, hvor mange læreprocesser handler om at give eleverne nogle grundlæggende redskaber og færdigheder – også på it-området. De fleste har brug for at lære at gå på nettet, søge, åbne/gemme filer etc. Meget elementære færdigheder, som skal være på plads, før man kan fylde mere på. Hvordan dette harmonerer med at opnå de to øverste kategorier i modellen, er jeg noget usikker på, da dette jo kræver nogle væsentlige it-færdigheder. Men det skal komme an på en prøve i 2. klasse…
8. april 2013 kl. 10:59
SAMR-modellen kan være en god rettesnor for, hvad man kan bruge it til. Selv ved SA (erstatning og udvidelse) er der muligheder, som egentligt kan gøre uden it. F.eks. ved brug af stavekontrol, så kan man jo slå op i en ordbog, men det er lettere (og sjovere?) at google ord. Ved transformation (MR – ændring og omskabelse) giver it helt unikke muligheder for brug af lyd og billeder, som ikke kan opnås med papir og blyant. Ved f.eks. at filme en novelle,er jeg overbevist om, at der sker en anden læring, end hvis man traditionelt havde analyseret den.
Dog er der også nogle få steder jeg er bekymret ved brug af it i undervisningen, også selvom det kan virke transformativ. Mængden af information og brug af ekstrerne kilder. Det er godt, men jeg er bekymret for at det kan støje meget for kursissterne i deres læringsprocesser. Man kan argumentere for, at de blot skal have en digital dannelse og lære at sortere, men her tænker jeg, at vi i skolen måske også skal være med til at begrænse inputtet… Eller skal vi? Jeg er i tvivl…. En anden bekymring går på brugen af digitale tekster – altså at elever og kursister skal læse tekster på skærmen. Med store undkøb af it i folkeskolen er jeg bekymret for, om man så ikke vil udlevere tekster i papirsudgaver. Vi kender ikke omfangen af læringspotentialerne ved læsning på skærmen endnu. Med tiden biver teknikken jo så godt, at det ikke længere gør en forskel, men der er vi ikke endnu.
Tilbage til SAMR, så er det godt med modeller, der giver mulighed for at tale om it-anvedelse i skoleregi.
15. april 2013 kl. 13:50
SAMR-modellen har gjort mig bevidst om, hvordan jeg arbejder med teknologien i min undervisning. Jeg er af den overbevisning, at jeg mere og mere bevæger mig i retning af at modificere og omskabe undervisningen. Dog mener jeg, at alle niveauerne bør indgå i undervisningen på en eller anden måde.
Jeg har tidligere på min blog beskrevet The flipped Classroom, som jeg efterhånden bliver en større og større tilhænger af, jo mere jeg læser om det. På min blog har jeg givet et eksempel på, hvordan en lektie KAN se ud, hvis man strukturerer sin undervisning efter The flipped Classroom (du kan eventuelt se beskrivelsen på nedenstående link).Det er for mig tydeligt, at denne måde at tænke undervisning på transformerer læreprocesserne. I mit eksempel har eleverne allerede dagen inden undervisningen mulighed for at se de andres spørgsmål og eventuelt hjælpe hinanden ved virtuelt at besvare spørgsmålene. Læreren har mulighed for ændre og omstrukturere undervisningen i forhold til de spørgsmål, som eleverne har haft. Således er undervisningen jo egentlig allerede transformeret, inden den er startet!
Link til mit eksmepel – hvis nu ovenstående ikke giver mening
http://www.stineaaendyrr.blogspot.dk/2013/04/normalisering-af-arbejdstiden-bremser.html
14. maj 2013 kl. 10:30
SAMR-modellen er en god og vigtig model at have med i forberedelsen af undervisningen, når det handler om implementering af IT.
Hos os har det været særlig vigtigt at forholde os til modellen, da vi udleverer iPad’s til alle elever. Vi er hele tiden nødt til at reflektere over vores brug af teknologi.
Vi arbejder på alle niveauer af modellen, men stræber ofte efter at transformere lærerprocesserne. Det gør vi bl.a. ved at lade eleverne producere rigtig meget. Det er lige fra egne små kortfilm i dansk, animationsfilm der illustrerer pythagoras’ sætning, undervisningsvideoer om forskellige matematiske emner, videodagbøger fra en person i en roman og meget andet.
Jeg er bl.a. matematiklærer og er meget optaget af, hvordan vi i matematikundervisningen bedst bruger teknologien. Her tænker jeg specielt på forholdet mellem traditionel “regning” og problemløsning.
Hvad er vigtigst? At kunne løse en ligning i hånden eller at kunne identificere et matematisk problem ud fra en hverdagssituation, oversætte det til matematik, lade en computer løse problemet/ligningen og derefter analysere svaret?
Hvornår er det ok at lade teknologien overtage funktioner i matematik?
(det var sikkert nogle af de samme ting der blev diskuteret, da lommeregneren blev implementeret)