SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?

25. april 2012

Artikler

Rundt omkring i mange klasseværelser eksperimenteres der med teknologi med et ønske og en forventning om, at eleverne faktisk lærer noget mere. Nogle har måske blot det håb, at eleverne bliver mere motiverede, når de bruger computeren/tabletten/smartphonen i skolen. Nogle gange er det godt at stoppe op og reflektere over brugen af teknologi i undervisningen. Hvornår er det, vi bruger teknologi til noget, som vi i princippet lige så godt kunne have gjort – med samme læringsudbytte – ved brug af analoge medieteknologier som blyanter, bøger, papir, kladdehæfter, kopier, tavlegennemgang, plancher og pensler?

SAMR modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura og er en model, undervisere kan bruge til at:

  • reflektere over egen brug af læringsteknologi
  • inddrage  i planlægningen af egen undervisning
  • vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps

Vi gennemgår og eksemplificerer herunder de enkelte kategorier i modellen.

Substitution (Erstatning)
Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer.
Erstatning indebærer at bruge IT til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden IT. Simpel brug af et tekstbehandlingsprogram, simple digitale plancher, simpel læsning af e-bøger, digitale læringsspil og apps som f.eks. hangman, løse krydsord, spille spil inden for de 4 regningsarter m.m. Disse læringsaktiviteter kunne lige så godt være blevet gjort uden brug af IT, uden at det ville have ændret noget som helst ved den opgave, eleverne var sat til at arbejde med, og den faglige læreproces, de indgår i.

Augmentation (Udvidelse)
Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer.
Anvendes IT som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de “smarte” funktioner i værktøjerne. Det kunne f.eks. være f.eks. stave- og grammatikkontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge “copy/paste” i et program m.m. At bruge IT som “en udvidelse” betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er stadigvæk tale om en “værktøjserstatning” for, hvad vi kunne gøre uden brug af IT. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien.

Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.

Modification (Ændring)
Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven.
Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. For underviseren betyder det, at selve planlægningen af undervisningen – konstruktionen af det didaktiske design – ændres, når IT anvendes i denne kategori.

E-mail-korrespondance mellem elever og deres partnerskabsklasser erstatter ikke blot det at sende breve med posten, men den umiddelbare respons på e-mails betyder, at denne korrespondance/kommunikation kan indgå i og ændre selve læringsaktiviteten, eleverne arbejder med. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som eleverne har på deres computere eller smartphones. Hvor analog/tidlig digital multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere men også en bredere vifte af multimedier. Multimedierne kan i langt højere grad komplementere hinanden, f.eks. når video, lyd, billede og tekst understøtter budskabet på elevernes digitale plancher, præsentationer eller websider. De opgaver og aktiviteter, eleverne arbejder med, kan i højere grad have fokus på, hvilke medier der er valgt, hvordan de er produceret i forhold til form og indhold, og hvordan de spiller sammen i det samlede, kreative, multimodale udtryk. Et sidste eksempel kunne være brugen af dynamiske geometri-programmer som f.eks. geogebra. Programmet gør ikke blot konstruktionsarbejdet lettere (udvidelse). Programmet kan også ændre den oprindelige læringsaktivitet i retning af mere undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når IT inddrages på dette niveau.

Redefinition (Omskabelse)
Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige.
At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer som Google Docs, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, mulighed for at oprette “ønskede” artikler og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller eleverne kan producere spørgeskemaundersøgelser og lade deres 800 venner på facebook svare. Eller det kunne være videochat-tjenester som Skype, der muliggør, at faglige eksperter – måske fra andre lande – kan inviteres indenfor i klasseværelset og interagere med eleverne. Eller faglige skriveforløb med en rigtig forfatter på sidelinien, der har realtids redigerings- og kommenteringsadgang til alle elevernes noveller på samme tid, samtidig med at de kan chatte undervejs. Mulighederne er mange, men fælles for alle disse aktiviteter er, at de er eksempler på aktiviteter, der ikke kunne lade sig gøre uden brug af teknologi.

Om modellen

Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en “styrkelse af læreprocessen” (erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer), men også anvender IT til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer. Et skridt på vejen er at integrere IT teknologier til “transformering af læreprocessen” i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger eller temaer, hvor klasseværelsets besnærende bånd kan sprænges, og hvor eleverne oplever, at deres netværk, uformelle kompetencer og medievirkelighed har betydning og værdi – også når det gælder skolearbejde.

At transformere læreprocesser med IT kan ikke lade sig implementere ind i en traditionel undervisningsform. Det kræver, at undervisere gentænker deres didaktiske designs og giver plads til, at eleverne kan udvikle effektive læringsstategier med læreren som læringsvejleder. Du kan læse mere om disse læringstrategier i artiklen “vidensformer og didaktisk vægtforskydning” og få idéer til, hvordan du med IT kan kvalificere elevernes læreprocesser i artiklerne “Eleverne som didaktiske designere”, “Didaktik 2.0 – undervisningsloops” samt “samarbejde, kooperation og kollaboration – forvirret?”

For lige at få det på det rene…

… så siger modellen altså INTET om, at det er forkert at bruge IT som erstatning for kendte værktøjer. Det hører med til elevernes digitale dannelse, at de uden videre kan betjene forskellige programmer, og at de kan udnytte “de smarte” muligheder i programmer/apps og tjenester til at effektivisere arbejdsprocesserne. Modellen siger heller intet om, at det er forkert at udnytte elevernes motivation, når de anvender teknologi i skolen. Modellen pointerer, at hvis vi vil udnytte potentialet i IT i skolen - der hvor IT gør en forskel – så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen.

Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på. Ruben R. Puentedura beder undervisere overveje:

Substitution/Erstatning

  • Hvad får jeg (eleverne) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi?

Augmentation/Udvidelse

  • Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau?
  • Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design?

Modification/Ændring

  • Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret?
  • Afhænger denne ændring af den nye teknologi?
  • Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design?

Redefinition/Omskabelse

  • Hvad består den nye læringsaktivitet/opgave af?
  • Vil den erstatte eller understøtte tidligere læringsaktiviteter/opgaver?
  • Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi?
  • Hvordan bidrager den nye læringsaktivitet til mit didaktiske design?

Har du gode idéer til, hvordan IT kan “transformere læreprocesser”, så del dem endelig i kommentarerne herunder!

,

Om Ture Reimer-Mattesen

Pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler, UCL. Brænder for god undervisning, læringsteknologi og didaktik - og for at vores unger skal rustes bedst muligt til fremtidens samfund.

Se alle indlæg af Ture Reimer-Mattesen

61 Svar til “SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?”

  1. Henrik Halle Siger:

    Jeg er blandt andet fysik/kemi lærer. Jeg tænker om det ville være innovativt hvis eleverne fik til opgave i en mindre gruppe at lave en video omkring et forsøg. Videoen skulle indeholde opstilling og udførelse samt ting man skal være særlige opmærksom på. Så samler man alle videoer inden for området eleverne har lavet så de altid kan gå tilbage og se hvordan et forsøg skal laves.

    Henrik Halle

    Svar

    • Jens Paulsen Siger:

      Hej Henrik
      Super ide. Det, man lærer mest af er at undervise/forklare for andre. Og det er jo det du sætter eleverne til. Det er også tæt på at være innovativt. Det kræver dog at produktet kan bruges af andre. Men det kunne jo være at forældre og yngre elever gerne vil se filmen på fx skoletube.
      vh Jens Paulsen

      Svar

    • Lis B. Sørensen Siger:

      Jeg har ofte ladet mine elever aflevere fysik-/kemi-rapporter som videorapporter. Eleverne giver udtryk for, at de bedre forstår teorien bag forsøget, når de er “tvunget” til at forklare den, og at dette er nemmere at gøre mundtligt end skriftligt.
      Det er også lettere for eleverne at fange det dynamiske i forsøgene vha video fremfor i tegninger, illustrationer, billeder mm.

      Vh. Lis B. Sørensen

      Svar

  2. Jette GS Siger:

    På sprogcentret har jeg endnu ikke stødt på undervisning i “redefinition/omskabelsesfeltet”, men det kommer nok – især fordi de unge og højtuddannede, vi får ind nu, er utrolig IT-kyndige, hvilket gør at hjælpesproget (dansk) ikke nødvendigvis behøver være på plads for at kunne sætte et forløb i gang om – hvad ved jeg? – fx et multimedieprojekt af en slags.

    Til gengæld har vi masser af programmer i de nederste 3 felter og især de to nederste – altså “gammeldags” læring vha ny teknologi. Men specielt mht sprogindlæring er augmentation/modification meget benyttet – og godt i denne sammenhæng – fordi kursisten eksempelvis kan sidde at træne noget igen og igen, tal, udtale etc – lytte, gentage, optage, høre sig selv, sammenligne osv – uafhængigt af en lærer:)
    Mht fjernundervisning benyttes – udover “alm” skriftligt arbejde og div øvelser – Skype og konferencer, hvor lærer og kursist(er) kan mødes, få afprøvet det mundtlige sprog, men også hvor man kan konferere med medkursister om en eventuel opgave, der kræver fælles deltagelse. Og som jeg nævnte i starten, kunne man jo godt forestille sig, at nogle kunne arbejde collaborativt om en opgave fx i Google docs eller Wawe, wikis eller lign.

    Svar

  3. Hanne Find Siger:

    IT-didaktik og voksne analfabeter

    Målgruppen for min undervisning er voksne udlændinge der er analfabeter med et begrænset eller intet ordforråd på dansk. Mange (ikke alle) af dem har en pc med internetopkobling hjemme, flere af dem har ikke en mail. De fleste har en mobil, men alle har den ikke med hver dag.
    Jeg tænker ofte på, hvordan jeg tilrettelægger en sprogundervisning med integreret it, uden at bruge forholdsvis meget tid på at undervise i at skrive i Googles søgefelt, på at bruge en mus, åbne en mail, lære at dobbeltklikke, skrive i feltet google, skrive en sms?

    Jeg har valgt at selv i begyndersprogindlæringen, er en del af ordforrådet centreret omkring ”digitale ord”.
    Nogle programmer har jeg åbnet og gjort klar til brug i mit navn. Fx har en kursist arbejder med tekst og billeder i Moviemaker eller Onetruemedia.com, hvor billederne er uploadet på forhånd af mig.
    Andre kursister får en gmail, som jeg har lavet hjemme, – med kode og det hele….så kan de selv lave en ny senere.

    Google Maps Street View er en ny læringsaktivitet som jeg bruger til flere ting: Vi finder vej: Øver lige ud, højre og venstre …forbi den røde bil. Google Maps kan mere end et almindeligt kort. Afstanden måles hurtigt. Der er noget konkret at samtale om, når vi fx ”går tur” i Bangkok eller Vårupør, mens vi hører om kursisternes ferie.

    Vi øver udfyld med navn, adresse søger efter overskrift og punktlæsning, øver kortsøgning i Guloggratis.dk og DBA.dk, hvor postnumre og landsdele kan medtages.
    Kursisterne skriver selv små opslag, – mange er utrygge ved at blive oprettet ”rigtigt”. De der har lavet rigtige opslag, har desværre endnu ikke fået respons på deres annoncer…men den dag kommer, hvor der kommer respons i beskedsystemet, email og pr. telefon  autentisk sprogundervisning….juhuu!

    Opslag på nettet er en læringsaktivitet, hvor der sker en transformation af læreprocessen. Her tillader teknologien design af helt nye typer opgaver, som ikke var muligt tidligere.

    En anden læringsaktivitet, der også transformerer læringsprocessen er brug af Skype, -oplagt til en sprogindlæring! Jeg har tænkt det, men først nu oprettet mig som bruger….. Jeg glæder mig til at afprøve det og senere tænke i opgaver sammen med kursisterne… så nu skal klassen have webcam/mikrofon, når pengene er der.

    Rollen som vejleder, kommer til at fylde mere og mere efterhånden som den enkelte kursist kan bruge bare lidt teknologi som erstatning for andre værktøjer. Det er spændende og sjovt, – og jeg glæder mig til at blive dygtigere i vejlederrollen!

    Svar

    • Mia Rasmussen Siger:

      Rigtig interessant indlæg. Jeg synes at man tit er bange for at kaste sig ud i det, fordi man mener de ikke er i stand til at bruge deres spartphones til andet end at ringe og evt. sende sms’er ( når de nu har lært at skrive lidt) Jeg tror det er en balancegang. For nogle kursisters vedkommende er det et projekt der aldrig lykkes, især med de ældre. Men når det så er sagt, så giver teknologien os lærere en større mulighed for at afprøve undervisningsmetoder.

      Svar

  4. Nanna Siger:

    Jeg har tænkt mig at bede min 1. hf klasse om at lave en film af få minutters varighed. De skal bruge deres smartphones og arbejde i grupper. Opgaven er at filmene skal følge berettermodellen. Filmene skal efterfølgende deles og grupperne skal analysere hinandens film, igen med brug af berettermodellen, herefter kan de diskutere om filmproducenter og filmpublikum opfattede det samme hvilket igen måske kan afføde en diskussion om analyseværktøjers beskaffenhed. Hele øvelsen ligger i et forløb der har til formål at introducere dem til genrer og analyseværktøjer

    Svar

  5. Dorthe Siger:

    Jeg arbejder på en special skole. I min klasse har jeg elever mellem 13 – 16 år – men kognitivt har de alder mellem 2 – 6 år… og en meget ujævn udviklings profil.
    Nogen af mine elever kan ikke bruge deres arme – men kan godt tænke… og andre nærmest det modsatte.

    Teknologien har flyttet KILOMETER for min type af elever!!!

    En elev har ikke noget ekspressiv – men et stort impressivt sprog. Hun har fået en kommunikations computer, som er monteret på hendes kørestol. Hun kan (endnu) flytte sine hænder og via et joystik udpege på computeren, hvad hun gerne vil sige. Næste skridt for hende er “øjn udpegning” som vi er ved at afprøve nu.
    Efter Ipad´ens indtog, kan hun også spille eksempelvis UNO og kalaha med sine kammerater – UDEN en voksen skal holde kort eller flytte kugler for hende…

    Hun har i den grad fået meget mere frihed – og livskvalitet…

    En anden elev som er plaget af spasticitet, kommer til at krølle og savle på alt. De papir han har arbejdet med eller de brikker (trods laminering) han skal bruge, har altid været i en træls forfatning…
    – Det er vi ude over nu, efter vi har lagt hans skolearbejde ind på en computer med touch skærm – og efter han har fået sin egen Ipad.
    Han kan nu med stolthed vise sit arbejde frem – og hans kammerater synes oven i købet det er flot!!
    En af hans absolut kompetencer er at finde vej på et kort. Det er helt fantastisk at følge ham, når han via sin Ipad (kort), fortæller hvor hans moster bor – eller hvilken tur han kørte søndag eftermiddag!!

    Det var bare 2 elever… stort set hver elev hos os, har deres helt egen teknologiske historie :)

    God efterårsferie..

    Svar

  6. anja dalskov Siger:

    Jeg arbejder på specialskole, hvor jeg tænker jeg mest arbejder med IT som styrkelse af læreprocesserne. Eleverne udviser en helt anden form for motivation ved en computer. Samtidig kan elevernes motoriske udvikling være stopklods i fx en skriveproces.
    Er lige startet med Little Bird Tale, som må ligge i den øveste del. Glæder mig til at opleve hvad det bringer:-)

    Svar

  7. Maria Hermannsson Siger:

    Jeg synes modellen er et godt redskab til at reflektere over brugen af it i undervisningen – hvad kan den/de aktiviteter jeg bruger it til at designe i forhold til pen og papir?

    Jeg underviser i matematik på HF og har forsøgt mig med med såkaldte ”klikbeviser” i geogebra. Et klikbevis er et matematisk bevis, kursisterne kan få frem ved at sætte flueben i afkrydsningsbokse og hvor der til start står hovedlinierne i beviset. Hvor ligger denne aktivitet så henne?

    Aktivitetens formål er groft sagt at gøre kursisten i stand til at gengive beviset, men det kan han/hun ikke gøre overbevisende, hvis ikke ideen i beviset er forstået.

    Selv vil jeg klassificere klikbeviser som liggende i ”udvidelseskategorien”. Der er tale om en anden opgavetype, end man kan lave på papir (med mindre man sætter papirlapper ind over dele af beviset i bogen og det vil ofte ikke give mening fordi teksten ikke passer til dette formål ). I modsætning til et bevis på papir kan man vælge tekst og beregninger til og fra og figurer kan blive opbygget trinvist, hvilket måske gør dem lettere at forstå end enten figurer der er ”overmalede” eller figurer med for få informationer. Didaktisk udgør klikbeviser for nogle kursister et nødvendigt mellemtrin mellem at beviset bliver gennemgået og at de selv er i stand til at gengive beviset. De kan ”tænke med” ved at gætte på hvad der står i næste trin.

    En decideret ny opgavetype er der ikke tale om en ny opgavetype, fordi opgaven: bliv i stand til at redegøre for beviset ikke er ændret.

    Svar

  8. Karina Siger:

    Jeg vil bruge modellen på min 10. klasse, hvor vi lige nu arbejder med novelleanalyse. Jeg vil præsentere dem for udarbejdelsen af Prezi, for derefter at lade dem lave en i fællesskab. De skal arbejde på samme tid, i den samme Prezi, men med forskellige analysebegreber. Den samlede Prezi skal tjene som analyseredskab for den enkelte kursist og munde ud i en fælles fremlæggelse.
    Ideen er, at vi, når vi har været alle de forskellige genreforløb igennem, har de samme noter, således at de, udover at have deres arbejde samlet et sted, også videndeler med hinanden.

    Svar

  9. Joan Siger:

    På mit niveau G i engelsk fokuserer vi i år en del på at optimere brugen af digitale ordbøger. De er langt hurtigere at anvende, og man kan benytte copy/paste-funktionen. De er også langt overlegne, når man skal finde “phrasal verbs”, idiomatiske vendinger o.lign. Gloseopslag sker hurtigere og nemmere end med de gamle papirordbøger, og derved tilskyndes en del kursister til at skrive og læse mere.

    Svar

  10. Lis Siger:

    SAMR-modellens muligheder for at reflektere over brugen af it-værktøjer med vægten på de transformerende læreprocesser passer godt med grundtanken i de læringsteorier, der lægger vægt på at omarbejdning af input medfører en øget læring hos kursisten. (Det er fx udnyttet i mange arbejdsformer i det australske PEEL projekt for snart mange år siden).
    Hvad der skal medtænkes (i hvert fald) i en VUC-sammenhæng er i hvor høj grad der skal tænkes stilladsering ind i forhold til at give kursisterne mulighed for at udvikle det nødvendige beredskab – ikke mindst sprog – til at kunne mestre de udfordringer, vi stiller.
    Min erfaring er at det er sværere i engelsk end i matematik (de to fag, jeg lige kender). I matematik er der stor opmærksomhed på at opbygge det relevante fagsprog og kursisterne bliver dermed bevidste om hvor vigtigt det sproglige er, hvilket igen hjælper dem videre i deres forståelse. I engelsk er der, selvfølgelig, fokus på det sproglige idet det er et sprogfag, men en stor del af engelskfagets område er også samfunds- og kulturforståelse og her bliver det oftere sværere at arbejde med stilladsering i forhold til viden om samfund og kultur, fordi kursisterne er vant til at de selv kan ‘vælge’ hvad der er vigtigt for dem og hvad de ikke ‘behøver’ at tage ind (jf Ziehe).

    Svar

  11. Mette Kruse Siger:

    Der er slet ikke nogen tvivl om, at muligheden for at arbejde kollaborativt med IT-værktøjer er en stor gevinst. Min klasse er en eliteidrætsklasse, der alle er meget aktive i deres fritid inden for forskellige sportsgrene. Ved projektarbejde eller andet gruppearbejde er det vanskeligt for dem at mødes i fritiden og arbejde med deres opgaver. Ved at arbejde med en Glogster, en wiki, en tiki-toki eller lign. så kan eleverne samarbejde hjemmefra uden at være fysisk sammen. Det har været et stort plus!

    Svar

  12. Bettina Jørgensen Siger:

    Efter at have læst artiklen er jeg blevet en del klogere på, hvordan jeg anvender it i min undervisning, og at variation i brugen af de fire forskellige kategorier er vigtig, så man sikrer, at brugen af it ikke blot styrker, men også transformerer læreprocessen. Men jeg sidder tilbage med en række overvejelser omkring, hvordan dette er muligt på indskolingsniveau. Jeg underviser i indskolingen, hvor mange læreprocesser handler om at give eleverne nogle grundlæggende redskaber og færdigheder – også på it-området. De fleste har brug for at lære at gå på nettet, søge, åbne/gemme filer etc. Meget elementære færdigheder, som skal være på plads, før man kan fylde mere på. Hvordan dette harmonerer med at opnå de to øverste kategorier i modellen, er jeg noget usikker på, da dette jo kræver nogle væsentlige it-færdigheder. Men det skal komme an på en prøve i 2. klasse…

    Svar

  13. Anette Nielsen Siger:

    SAMR-modellen kan være en god rettesnor for, hvad man kan bruge it til. Selv ved SA (erstatning og udvidelse) er der muligheder, som egentligt kan gøre uden it. F.eks. ved brug af stavekontrol, så kan man jo slå op i en ordbog, men det er lettere (og sjovere?) at google ord. Ved transformation (MR – ændring og omskabelse) giver it helt unikke muligheder for brug af lyd og billeder, som ikke kan opnås med papir og blyant. Ved f.eks. at filme en novelle,er jeg overbevist om, at der sker en anden læring, end hvis man traditionelt havde analyseret den.
    Dog er der også nogle få steder jeg er bekymret ved brug af it i undervisningen, også selvom det kan virke transformativ. Mængden af information og brug af ekstrerne kilder. Det er godt, men jeg er bekymret for at det kan støje meget for kursissterne i deres læringsprocesser. Man kan argumentere for, at de blot skal have en digital dannelse og lære at sortere, men her tænker jeg, at vi i skolen måske også skal være med til at begrænse inputtet… Eller skal vi? Jeg er i tvivl…. En anden bekymring går på brugen af digitale tekster – altså at elever og kursister skal læse tekster på skærmen. Med store undkøb af it i folkeskolen er jeg bekymret for, om man så ikke vil udlevere tekster i papirsudgaver. Vi kender ikke omfangen af læringspotentialerne ved læsning på skærmen endnu. Med tiden biver teknikken jo så godt, at det ikke længere gør en forskel, men der er vi ikke endnu.
    Tilbage til SAMR, så er det godt med modeller, der giver mulighed for at tale om it-anvedelse i skoleregi.

    Svar

  14. Stine Siger:

    SAMR-modellen har gjort mig bevidst om, hvordan jeg arbejder med teknologien i min undervisning. Jeg er af den overbevisning, at jeg mere og mere bevæger mig i retning af at modificere og omskabe undervisningen. Dog mener jeg, at alle niveauerne bør indgå i undervisningen på en eller anden måde.
    Jeg har tidligere på min blog beskrevet The flipped Classroom, som jeg efterhånden bliver en større og større tilhænger af, jo mere jeg læser om det. På min blog har jeg givet et eksempel på, hvordan en lektie KAN se ud, hvis man strukturerer sin undervisning efter The flipped Classroom (du kan eventuelt se beskrivelsen på nedenstående link).Det er for mig tydeligt, at denne måde at tænke undervisning på transformerer læreprocesserne. I mit eksempel har eleverne allerede dagen inden undervisningen mulighed for at se de andres spørgsmål og eventuelt hjælpe hinanden ved virtuelt at besvare spørgsmålene. Læreren har mulighed for ændre og omstrukturere undervisningen i forhold til de spørgsmål, som eleverne har haft. Således er undervisningen jo egentlig allerede transformeret, inden den er startet!

    Link til mit eksmepel – hvis nu ovenstående ikke giver mening :-) http://www.stineaaendyrr.blogspot.dk/2013/04/normalisering-af-arbejdstiden-bremser.html

    Svar

  15. Johannes Toftdal Siger:

    SAMR-modellen er en god og vigtig model at have med i forberedelsen af undervisningen, når det handler om implementering af IT.
    Hos os har det været særlig vigtigt at forholde os til modellen, da vi udleverer iPad’s til alle elever. Vi er hele tiden nødt til at reflektere over vores brug af teknologi.
    Vi arbejder på alle niveauer af modellen, men stræber ofte efter at transformere lærerprocesserne. Det gør vi bl.a. ved at lade eleverne producere rigtig meget. Det er lige fra egne små kortfilm i dansk, animationsfilm der illustrerer pythagoras’ sætning, undervisningsvideoer om forskellige matematiske emner, videodagbøger fra en person i en roman og meget andet.
    Jeg er bl.a. matematiklærer og er meget optaget af, hvordan vi i matematikundervisningen bedst bruger teknologien. Her tænker jeg specielt på forholdet mellem traditionel “regning” og problemløsning.
    Hvad er vigtigst? At kunne løse en ligning i hånden eller at kunne identificere et matematisk problem ud fra en hverdagssituation, oversætte det til matematik, lade en computer løse problemet/ligningen og derefter analysere svaret?
    Hvornår er det ok at lade teknologien overtage funktioner i matematik?
    (det var sikkert nogle af de samme ting der blev diskuteret, da lommeregneren blev implementeret)

    Svar

  16. ole thomsen Siger:

    det lyder rigtig spændende og synes at det er rigtig godt at IT kommer så med ind i undervisningen.
    Der er jo rigtig meget at forholde sig til og tror at vi må tage det i det tempo der passer til ens personlighed:)

    Svar

  17. Birgitte Rubæk Hansen Siger:

    Jeg er underviser på et sprogcenter og har arbejdet med afprøvning af Googles platform i hele dette forår, da vi her pr. 1. august implementerer Google Apps i stedet for Intra, både for kursister og personale.
    Jeg oprettede en Google+ gruppe til mit hold (et danskuddannelse 3 hold – der skulle til prøve) og kørte det som “forside”, hvor alle opslag lå (og ligger) både undervisningsslides (præsentationer fra drev), oplysninger til kursister, videoer (både dem som kursister lavede selv og andre fundet på you tube) , kommentarer og feedback. Derudover brugte vi drev til deling af dokumenter, undervisningsmateriale og aflevering af skriftlige opgaver.
    Jeg ville undersøge, om det ville give en større deltagelse og autentisk kommunikation i og udenfor klasserummet ved at bruge teknologien, som beskrevet i SAMR: en re-definition og omskabelse af læreprocessen.
    Det var en rigtig god proces, hvor der blev skubbet til både mine og kursisternes opfattelse af, hvad der er muligt i andetsprogsundervisningen, selvom det ikke er alle, der kommer med en computer-mus i hånden eller en IPad i munden;-)
    En måde at gøre undervisningen levende og aktuel via teknologien med ganske få klik og dermed en yderligere motivationsfaktor i det hårde arbejde på at integrere sig i et fremmed land og en fremmed kultur, med alle de spørgsmål og modsatrettede følelser det ad sted kommer. Selve måden at tænke undervisning får en ny og mere ligeværdig dimension, da alle kan bidrage med deres kompetencer. Det kræver at man, som lærer kan være i den usikkerhed, det giver, når tøjlerne løsnes og der opstår uventede situationer og teknikken måske driller. Jeg kunne mærke – at det var lige min hylde!!!

    Svar

  18. Rikke B Siger:

    Jeg arbejder i specialklasse, hvor vi er i gang med et lille projekt, som går ud på at lave en præsentation af sig selv på engelsk. Det er rigtig svært for eleverne at tale på engelsk. Vi bruger video, hvor de skal optage sig selv hjemme, mens de “præsenterer” deres værelse. For eleverne betyder det, at man kan øve sig og optage om til man er tilfreds. Samtidig undgår de nervøsiteten ved at fremlægge, da de ser optagelsen sammen med klassen, men ikke skal huske ord og være utrygge ved deres præstation. Ved at redefinere traditionel fremlæggelse, mindskes elevernes utryghed i forhold til at stå foran klassen. Jeg glæder mig til at se resultaterne.

    Svar

  19. Nanna Siger:

    Jeg synes, det er rigtig interessant og vigtigt at overveje, hvordan man bruger teknologien. Jeg tror, at det for mange starter med at være en erstatning, hvor man efterhånden som man selv får styr på teknologien, kan bygge på og bruge teknologien til nye måder at lære på.
    Derudover kan jeg se den fordel ved teknologien, at man måske kan sørge for at deres smartphones bliver brugt til at lære noget, i stedet for bare til at være på Facebook i undervisningen.

    Svar

  20. Lise A. Nickelsen Siger:

    Jeg har sammen med en kollega i matematik C på hf benyttet GeoGebra i min undervisning. Forløbet fandt sted i april på et helårshold.

    Kursisterne fik adgang til forskellige GeoGebra konstruktioner der illustrerede betydningen af a, b, T2 osv. i eksponentielle, lineære og potens funktioner.Kursisterne skulle vælge en konstruktion og tale henover den – dvs. forklare betydningen af de forskellige konstanter. Dette blev optaget vha. screencast O’matic. Formålet var en en samling film kursisterne kunne benytte til eksamens læsning eller bare til at repetere emnet.

    Desværre blev for få af filmene rigtig gode, men eleverne blev bevidste om hvor svært det er at forklare præcist og kort (og nogle gange korrekt). Opfølgningen blev en gennemgang af filmene hvor vi talte om fremlæggelse, præcision i matematik og hvordan man går til mundtlige eksamen i matematik.

    Kursisterne synes det var grænseoverskridende at høre dem selv på film, men var alligevel meget interesseret i at lave noget godt. Det er et projekt jeg vil gentage, men jeg vil starte tidligere i undervisnings forløbet og med mindre ambitiøse opgaver.

    Svar

  21. Nelly Siger:

    Jeg underviser voksne med ordblindhed. Vi bruger teknologien i nærmest alle tænkelige sammenhænge, fordi det helt åbenlyst er en kæmpe fordel for vores kursister. Vi bruger programmer og apps til læringsaktiviteter, som kursisterne helt sikkert ikke ville kunne løse uden brug af it.
    Det er godt at kigge på sin egen undervisning udefra. I mit fag er der rigtig meget undervisning i grundlæggende færdigheder, hvorfor jeg ofte bruger teknologi til simpel træning og overindlæring. Min erfaring er, at mine kursister rigtig ofte har brug for at få gentaget og gentaget og… De kan ved brug af it få gentaget stoffet så ofte, de hver især har behov for, uden at skulle være bange for at “køre læreren træt” eller af høflighed sige, at de nu har forstået det. Brug af screencasts af engelsk-lektier har jeg oplevet netop som en stor lettelse for kursisterne, da de kan se optagelsen lige præcis så mange gange, de har brug for. Jeg glæder mig til i den kommende tid at få endnu mere kendskab til teknologi, som giver mulighed for transformation og dermed mulighed for endnu mere glæde og motivation forbundet med undervisning -noget de fleste af mine kursister ikke har været så forvænt med gennem deres skoletid.

    Svar

  22. Stig Kongsted Hansen Siger:

    har nu læst artiklen SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?
    Selve modellen er fin, og jeg har i min matematikundervisning nok mest bevæget mig i kategorierne “styrkelse af læreprocessen” og enkelte gange i “transformation af læreprocessen”. Det er rigtig godt nu at kende modellen, og ha` den i baghovedet under det daglige arbejde. Bevidstgørelsen betyder, at man ubevidst tænker på, hvordan man kan bevæge sig mere i kategorien “transformation af læreprocessen”. MEN. når det så er sagt, er min store udfordring stadigvæk at holde eleverne væk fra netsider og applikationer, som intet har med undervisningen at gøre. Hvad gør vi i undervisningen for at optimere, at eleverne er på de rigtige sider, og bruger de rigtige sider ???? Jeg har selv afprøvet en opstilling i klassen, hvor eleverne sidder i en hestesko med ryggen til klasseværelset, så jeg som lærer kan se alle skærme. Det virker klart befordrende på at mindske brugen af irrelevante sites, men derimod dræbende på kommunikationen blandt elever og med læreren….eleverne gider ikke sidde og kigge på skærm/væg, hvor de ikke kan se klassekammeraterne. Er der nogen der kan byde ind med pædagogiske forslag til, hvad man ellers kan gøre???????

    Svar

  23. Anja Siger:

    Hej
    Vi er ved at udarbejde et digitalt uv-materiale: Digital faglig læsning, som kolleger og elever skal bruge på vores skole. (ikke kommercielt). Vi vil høre, om vi må låne jeres SAMR-model i en præsentation?

    Vh. Anja

    Svar

  24. Henrik Matthiesen Siger:

    Efter at have læst artiklen,går mine overvejelser på hvad vi bruger teknologien til?
    Modellen er fin til at reflektere over brugen af IT og overveje brugbarheden af digitale teknologier i undervisningen. Selv bruger jeg i matematik undervisningen oftest substitution og modification, da smartboardet har overtaget den traditionelle tavle. Derudover benytter vi oftest det dynamiske geometri program “Geogebra” i undervisningen, hvilket er en klar forbedring fra det traditionelle at tegne.
    Bevidstgørelsen gør, at man tænker på hvordan man kan bevæge sig mere i kategorien “transformation af læreprocessen”.

    Svar

  25. Jane Siger:

    SAMR giver en et overblik over hvad man med den nye teknologi arbejder hen mod-

    Svar

  26. vivi Siger:

    SAMR er en god model at have i baghovedet, og som kan gøre at man selv kommer videre med hvordan man bruger IT i undervisningen.

    Svar

  27. signe holm Siger:

    læst

    Svar

  28. Mads Poulsen Siger:

    Jeg syntes hele tanken om Flipped Clasroom er utroligt inspirerende og meget mere differentierende i sin grundlæggende form, end den traditionelle undervisning. Det ligger meget godt i tråd med tanken om, at lektiecafeer ikke er til lektielæsning, men beregnet til lektieforberedende/studieforberedende.

    En af de store fordele er, at eleverne igen og igen kan se instruktionen, så skulle de have glemt “hvordan” det gøres, kan det genses.

    Svar

  29. Helle Lindequist Siger:

    SAMR giver rigtig god mening for mig i forhold til egen og fælles refleksion over, hvordan og hvorfor vi vælger brug af IT i forskellige undervisnings situationer. Tænker det som et godt fælles fundament for didaktiske overvejelser og giver fælles bevidsthed.

    Svar

  30. Lene Møller Jessen Siger:

    Jeg synes, artiklen sætter mange gode tanker i gang omkring brugen af IT i undervisningen. Jeg er lærer i en klasse med multihandicappede elever og It/teknologiske hjælpemidler giver mine elever nogle muligheder, som de ikke ellers ville have. Fx at få noget til at ske, selv om man ikke kan bruge sine hænder – fx påvirke det som sker på skærmen ved hjælp at øjenstyrring.

    Svar

  31. Stine Mundt Hansen Siger:

    I forbindelse med web2beviset har vi bruge SAMR modellen som udgangspunkt for opbygningen af vores didaktiske design.

    Svar

  32. Gæld Clear Solutions Ltd Siger:

    Hej,

          Er du på udkig efter en virksomhed lån, personlige lån, boliglånet, auto
    lån, studerende lån, konsolidering af gælden lån, usikrede lån, venture
    kapital osv. .. Eller var du afvist et lån fra en bank eller en finansiel
    institution for en eller flere reasons.You er på det rigtige sted for
    dit lån løsninger! Jeg er en privat långiver, jeg yde lån til
    virksomheder og enkeltpersoner på en lav og overkommelig rente på
    3%. Interest. Kontakt os via e-mail: debtclearsolution@live.com

    Lån ansøgningsskema.

    Dit fulde navn:
    adresse:
    land:
    stat:
    Lånebeløb:
    Sex:
    Lån Varighed:
    Telefonnummer:
    Fax:
    Månedlig Indkomst:
    Specifik dato, hvor du har brug for lånet:

    BEMÆRK: Denne er nødvendige, før vi kan gå videre med
    transaktionen af lånet okay.

    Hilsen

    Gæld Clear Solutions Ltd

    Svar

  33. Uwe Andresen Siger:

    SMAR modellen giver mig et godt og forenklet overblik over min inddragelse af it i min undervisning. Jeg ser, at jeg allerede i flere år har anvendt til at gøre arbejdsprocesser lettere i fysik og tysk i 10. klasse.
    Fra at have opfattelsen af, at it og undervisning er en by i Rusland er jeg nået til den erkendelse, at jeg faktisk er godt med og jeg glæder mig til at bevæge mig op i banen, hvor vi transformerer læreprocessen.

    Svar

  34. Jeppe Siger:

    SAMR-modellen virker som et godt værktøj i planlægningen af brug af IT i undervisningen. Jeg har før brugt google’s søgemaskine som udvidelse og fornyelse af en opgave i faget natur og teknik og dette fungerede rigtig godt. En spændende udvikling ville være at tage den skridtet videre, så eleverne uploader deres arbejde på google drev og dermed gør det tilgængeligt for de andre elever i klassen. – Altså vil vi være på omskabelsesniveauet.

    Svar

  35. reimermattesen Siger:

    test

    Svar

  36. Micky Lindharth Siger:

    SAMR – modellen hjælper mig til, at reflektere over bruger af IT i folkeskolen. Den hjælper mig til, at redefinere mine tanker omkring læringsprocessen og derved søge at nytænke IT i min undervisning. Det er en Smart model til at søge at udvikle sig selv inden for IT.

    Svar

  37. Jimmi Siger:

    Jeg har også læst artiklen. Min største udfordring med brugen af IT i undervisninger er, hvordan kan jeg holde elevernes fokus på læring – også processen i læring – når de sidder med en computer, iPad og lign. Er jeg den eneste der har den bekymring.
    Jeg er ansat på en skole for dem der “ikke er plads til i folkeskolerne” og har en del elever med diagnoser og særlige behov.

    Jimmi

    Svar

  38. Bente Wilson Siger:

    Som lærer på en specialskole i en klasse med elever med kommunikative vanskeligheder ser jeg store fordele ved brugen af IT i undervisningen. Bl.a. bruger vi Ipad’en som alternativt kommunikationsmiddel. Vi oplever elever, der tidligere ikke har kunnet meddele sig eller træffe valg – pludselig er de i stand til at gøre sig forståelige overfor kammerater, lærere og hjemme.

    Svar

    • AS Siger:

      Er enig med dig Bente. Jeg ser også kun store fordele ved brug af IT i undervisning. Her tænker jeg især på de svage elever/kursister i klassen , men de dygtige har bestemt også gavn af det. Mine kursister benytter sig mest af udtale programmer, hjemmelavede smartboard spil, quiz og forskellige Apps.

      Svar

  39. Simone Siger:

    Kdjvdksnso hendød jebfi jebfi fri keviooj Kjær i gendigte jbfkfhcjfv jfbj. I fif. Modig i. Ud f din ujflfjfjfni. Havbunden jbfkfhcjfv hvkjdlnydb jfjffdor jjskdnbdjdidbfjfjfjh jfjfjfjfkfbfjf

    Svar

  40. Anders Koch-Hørlyck Siger:

    Modellen giver mig et overblik og er brugbar i forhold til refleksion over IT i undervisningen.
    Mine matematikelever har arbejdet med forskellige matematikapps og her hjælper modellen mig med at vurdere appens indflydelse på læreprocessen

    Svar

  41. Annette Siger:

    Jeg synes, det er rigtig interessant og vigtigt at overveje, hvordan man bruger teknologien.

    Svar

  42. Søren Bang Olsen Siger:

    God model at have i tankerne når IT inddrages i undervisningen, Som lærer på specialskole bruger vi det på alle niveauer: Som træningsredskab, til fremstilling og til samarbejde. En meget væsentlig gevinst for eleverne er at arbejdet bliver flot og overskueligt, de er oftest meget stolte over deres arbejde, når de præsenterer det for kammeraterne.

    Svar

  43. Birte Siger:

    Super model til at overveje og måske opkvalificere brugen af IT i undervisningen.
    Hvorvidt IT anvendes i undervisningen som styrkelse eller transformation af læreprocessen er helt afhængig af underviserens IT-kompetencer og ambitionsniveau, samt forståelsen og accepten af teknologiens hjælpemidler.
    Som lærer på specialområdet er der helt klart store fordele ved selv de simpleste funktioner i forskellige programmer, apps og lignende, der sætter eleverne i stand til at kunne læse, skrive og producere flotte resultater på egen hånd.

    Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.

    Svar

  44. Hanne Juul Siger:

    SAMR-modeller giver en vigtig bevidstgørelse om brugen af IT i undervisningen.
    Jeg har eksempelvis i min undervisning i 9.kl Dansk arbejdet med følgende:

    -Omskrevet en folkevise til en tegnefilm i Pixton.
    – brugt digitale logbøger i forbindelse m projekt
    – lavet tidslinie og illustrationer i Tidlinjeværkstedet: Tiki-Toki på en roman
    – Produceret kortfilm og deltaget i en filmfestival med 16 andre klasser i kommunen.
    – arbejdet med Mindmap: Mindmeister v produktion af essays.
    – m.m.

    Jeg kan nu i langt højere grad sætte forløbene ind i “kasserne” i modellen. Men vigtigst af alt også revidere, optimere og videreudvikle forløbene, så de hæver sig i niveau.

    Svar

  45. Annette Kjærulff Davidsen Siger:

    Jeg er enig med alle dem, der skriver at artiklen kan sætte nogle tanker i gang omkring den måde, man kan bruge IT på i sin undervisning. Man får da mulighed for at spørge sig selv, om man laver noget radikalt nyt med IT eller egentlig bare gør, som man plejer.
    Jeg er underviser på VUC i dansk, og da jeg har både et net-hold og et fysisk hold, får jeg rig lejlighed til at sammenligne min undervisning . På net-holdet er det indtil nu ret traditionelt, hvad jeg gør, fordi jeg kommunikerer via mail, Skype og telefon. Tænker jeg over det, kunne det stort set have været afviklet for 100 år som et korrespondancekursus. Men her kommer kursistforudsætningerne også ind i billedet. Ikke alle er lige fortrolige med ny teknologi, og det tager tid at forklare. ..over nettet.
    Mit næste mål er at få konferencen i Fronter, som jeg bruger, til at fungere, så kursisterne kan spørge mig der – og andre måske bare kigge på svarene. Det vil spare tid for mig, da de jo spørger om mange af de samme ting. Det er også mit ønske, at de kan svare på hinandens spørgsmål, hvilket ud over at spare tid også vil styrke deres faglige selvtillid.
    På mit fysiske hold bruger jeg google.docs til forskellige ting – især har jeg benyttet det i forbindelse med gruppearbejde til opsamling, med henblik på at klargøre de forskellige taksonomiske niveauer. Det er lettere for eleven at skelne mellem disse, når de har deres svar på skærmen i klassen.

    Svar

  46. Lise Siger:

    Jeg synes modellen har givet mig et indblik i at jeg faktisk bruger IT-teknologi i mange sammenhænge, og at det ikke kun er styrkelse af læreprocessen men også som transformation af denne, det er jo glædeligt, når man ind imellem føler at IT “går lidt for hurtigt”
    Jeg vil gerne bruge mobilen aktivt, da næsten alle er i besiddelse af en sådan. Ved at bruge diverse app’s og dele med hinanden via eksempelvis lukket facebookgruppe/google drev har de pludselig adgang til fælles viden, som ikke nødvendigvis vil fremgå af dagens undervisning.

    Svar

  47. Anja Mouritsen Siger:

    Jeg har brugt en del tid på at undersøge, hvilke undervisningsportaler, jeg kunne bruge i danskundervisningen i udskolingen, men finder, at de fleste ikke hæver sig over de to første trin i SAMR-modellen. Det er som om forlagene ikke tør udfordre og tror eleverne bliver begejstrede bare deres kladdehæfte bliver digitalt.

    Jeg ser et stort potientiale i apps, som jeg selv sætter ind i den rette didaktiske sammenhæng.

    Svar

  48. Claus Westh Siger:

    Super artikel. Meget relevant.

    Svar

  49. Jeanette Skovgaard Jørgensen Siger:

    Jeg er underviser på et sprogcenter, hvor jeg har DU2 kursister modul 3-4.
    Jeg har ikke arbejdet så meget med IT, og når det har været, har det været substitution og argumentation. Vi kunne godt have lavet opgaven uden IT, men det har haft den fordel, at kursisterne hurtigere har kunnet findet oplysninger om et korrekt emne og samtidig bruge stavekontrol og netordbøger. Jeg synes det er en udfordring at inddrage IT, da der går en del undervisningstid med at starte computere op og få dem til at fungere. En del kursister er ikke så gode til IT, i det de ikke bruger det dagligt. På den anden side ved jeg også, at de skyper med familien i deres hjemland, og der kunne man sagtens lave nogle gode øvelser med inddragelse af noget, de kender.
    På sprogskolen har vi efter første kursusgang på web2bevis arbejdet med dokumenter, hvor alle har kunnet følge med i det skrevne og kommentere. Det fungerede ok., men samtidig kunne vi mærke at kursisterne følte at der gik meget tid med at få det i gang.
    Jeg har tidligere arbejdet i Folkeskolen, og der arbejdede vi både med modificering og omskabelse. Min umiddelbare tanke er at det er meget nemmere i Folkeskolen, i det eleverne mange steder har deres egen pc, stillet til rådighed af skolen, og de bruger pcén ligeså naturligt som en blyant, hvis ikke mere.
    Men det er et spændende område og der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at bruge de muligheder der ligger i teknologien.

    Svar

    • Christina Henriksen Siger:

      Jeg arbejder også på et sprogcenter, og for mig giver det mening at bruge IT i undervisningen, hvis det kan være med til at højne kursisternes udbytte af undervisningen. Jeg kan uden problemer bevæge mig rundt i modellen og lave opgaver på alle niveauer inden for modellen, men hvis mine kursister ikke er i stand til at få det udbytte af det, som var tiltænkt, så synes jeg, det er vigtigt at have fokus på kursisternes behov i stedet for, hvad jeg som underviser er i stand til at præstere…

      Svar

  50. Lars Siger:

    Jeg kan godt lide udtrykket “klasseværelsets besnærende bånd” :-)

    Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Om Læring Anno 2012 | hedskole PLC-portal - 20. december 2012

    [...] [...]

  2. Hvad bruger vi teknologien til? | hedskole PLC-portal - 25. januar 2013

    [...] http://laeringsteknologi.dk har Ture Reimer-Mattesen oversat SAMR-ladder til [...]

  3. SETT set fra Bloggers Corner - 30. april 2013

    [...] [...]

  4. Sådan fungerer Flipped Classroom | Laeringsteknologi.dk - 2. september 2013

    […] så vi ikke kun bruger teknologi som erstatning  for noget vi gør i forvejen  (se f.eks. SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?). Flipped Classroom er ét eksempel på, hvordan man ved brug af læringsteknologi, kan ændre […]

Skriv kommentar